Rundhøj, mv., Lundehøj

Original fredningstekst

Tingl.: 18/10 1838, købt. Afmærkn.: MS 1887. NB: Mærkestenen blev 1925 flyttet fra højtop hen på højens Ø-side, ved nordre side af indgangen til jættestue (ved Knud Klem). Høj, "Lundehøj", ca. 4,25 x 31 m. Omsluttende en i 1837 ud- gravet jættestue med bikammer. Hovedkammeret 7,50 m l. i NØ- SV, 2,5 m bred ved midten, 1,50 m højt; sat af 5 sten i SØ- siden, 1 sten for NØ-enden, 5 sten i NV-siden; SV-endens sten borttoges ved udgravningen, men enden er nu atter lukket med sten. 4 store dæksten, på plads. Mellem den tredje og fjerde sidesten fra N findes i NV-siden en åbning, der fø- rer ind til et polygonalt bikammer, 2 m l. i NØ-SV, 2 m bredt, dannet af 4 sidesten. 1 dæksten, på plads. Gangen mod SØ, er 5,5 m l., 0,75 m bred ved kamret, sat af 5 stenpar; dæk- stenene mangler. NMI: Høj, "Lundehøj", 4,25 x 31 m, jættestue. Åben for be- søg. (Se fredningskartotek).

Undersøgelseshistorie

1837: Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1837: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOmfangsrig arkivsag med dokumenter vedrørende køb af Lundehøj i 1837 samt forskellige beskrivelser af megalitgraven og dens helleristninger.
1837: Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1837: Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidIndsendelse fra en stenhammer, fundet i højen.
1875: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLundhøi ved Liimfjorden, 98 Fod i Tværmaal, 14 Fod høi, med deri værende Jættestue. Den formentlige Helleristning paa en af Bærestenene ere naturlige Ridser, saavidt vi kunne skjønne. Tre Blade Tegninger vedlægges. Bevoksning: 1980: Græs
1890: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestuen er tilsyneladende blevet udgravet i 1890, hvorved bl.a. gangen undersøgtes. Det vides, at der i et sidekammer fandtes rester af ubrændte menneskeknogler, en smuk stridsøkse og nogle lerkarskår. I siden af højen fandtes over gangens dæksten en yngre bronzealders urne. [Oplysninger fra et trykt informationsblad fra NM dateret 1944].
1900: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering og forskellige dræningsarbejder i jættestuen.
1914: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBesigtigelse af jættestuen med henblik på sikkerheden af dækstenene og gangen. Der blev ikke konstateret nogen uregelmæssigheder.
1915: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLundehøj, fredlyst, med Jættestue. Se Plan etc. Herfra Øxe 4124. Bevoksning: 1980: Græs
1937: Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBrev vedr. opdagelsen og historien af jættestuen i 1830erne. Indsendt af finderens søn.
1937: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Lundehøj", 4,25 x 31 m. Jættestue, aaben for Besøg, (se Fredningskartotek).
1947: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947: Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå grund af vandansamling i kamret og det svært tilgængelige indgangsparti blev der foretaget forskellige dræningsarbejder i kamret og en oprensning af gangen.
1980: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Lundehøj". Høj med jættestue med bikammer. Flad top skrånende mod S. V-lige højside let indsænket. S-lige højside stærkt udjævnet. Op ad nordre højside en mindre sti med afslidning af vegetation og let indhuling i højside. Åben gang fører fra højens V-side til kammeret. På højside langs gangen ligeledes let indhuling og afslidning af vegetation p.g.a. færdsel. Højens kamre og gang som tidligere beskr. ** Seværdighedsforklaring ** Flot jættestue med bikammer. Prægtig udsigt fra høj over Limfjord. Bevoksning: 1980: Græs
1982: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdateret afbildning.
1982: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdaterede og signerede afbildninger.
1982: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Museal grafisk eller digital dokumentation - Uspecificeret institution
1993: Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGrøften, der 1838-1888 i højens sydside var adgangen til kammeret, blev genåbnet i 6 m’s bredde for registrering af højopbygningen. Her sås også ardspor under højen. I et forsøg på at hindre nedsivende vand i kammeret blev en membran udlagt under muldlaget på højtop. Jættestuens tørmure blev afrenset, registreret og erstattet med tilførte sten. Ved nedgravning i forbindelse med udskiftning af tørmurene blev konstateret brolægning i gulvet. Se beretning.
2009: Museal restaurering - KulturstyrelsenEn dæksten var revnet. Denne blev sikret ved montering af seks rustfri stålstænger. Se beretning.
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Dog befinder indgangen sig på højens østside med udsigt mod fjorden og Mors. Lidt hyldetræer vokser ved indgangen, burde fjernes.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Helleristning

Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks