Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
35141
Sted- og lokalitetsnummer
080612-2
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Lille rund jordhøjning, 10-11 m i tværmål, 0,75-1,0 m høj. I midten et stensat kammer, 1,40 m langt i SØ-NV, 0,75 m bredt, 0,75 m dybt. Rejst af 4 lige høje stene, den sydligste revnet. Dækstenen mangler. I Morud skov, tæt nord for landevejen.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Morud Skovs sydlige Del er endnu Rester af de 5 hos J. F. Boesen (Beskrivelse over Wigerslev og Weflinge Sogne i Aaret 1831 I-II ant. top. Arkiv 511c) angivne Høje, der alle maa have været Runddysser. Den bedst bevarede ligger tæt nord for Landevejen, lige vest for den paa Generalstabskortet angivne, nu nedlagte, slyngede Vej. En rund Jordhøj, c. 32' i Tværmaal, 3' høj, bevokset med Bøge, omslutter et Kammer, i Retningen SØ-NV, 4 1/2' l., 2 1/2' br., 2 1/2' h., dannet af 4 omtrent lige høje Stene, (den sydvestlige er sprængt). Ingen Dæksten. I Hjørnerne er nogen (dog grov) Stopning med mindre Sten.
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMorud Skov. Lille rund jordhøjning, 10-11 m i tværmål, 0,75-1,0 m høj, tæt nord for landevejen. I midten et stensat kammer, 1,40 m langt i syd-øst - nordvest, 0,75 m bredt, 0,75 m dybt. Rejst af 4 lige høje stene, den sydligste revnet. Dæksten mangler.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med dyssekammer. Kammeret består af 4 sten og er orienteret Ø-V. Det måler 1 m i længden, 0,5 m i bredden og er 3/4 m dybt. Udvendige mål: 1,5 m bredt, 2 m langt. Stenene rager 30 cm op over terrænet. Dækstenen er væk. Højen ligger i græs i et område, der er ryddet for træer for nylig. Et kæmpestød sidder stadig ved siden af dyssekammeret. Desuden gror en del brombær på højen., Film: Billede 12. Mål: 1x9x7 m.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links