Fortidsminde set fra syd
.
Fortidsminde set fra øst
.
Fortidsminde set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
35142
Sted- og lokalitetsnummer
080612-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

En lille uregelmæssig høj, noget afgravet, 9-10 m i tværmål, ca. 0,75 m høj. I midten rest af et kammer i retning nord-syd, nemlig 2 indvendig flade sten i øst og 1, hvoraf kun den øver- ste del ses, i vest; dækstenen mangler. I Morud skov lidt nord for landevejen.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Morud Skovs sydlige Del er endnu Rester af de 5 hos J.F. Boesen (Beskrivelse over Wigerslev og Wellinge Sogne i Aaret 1831 I-II ant.top.Arkiv 511c) angivne Høje [sb.2-6], der alle maa have været Runddysser...Noget nord for Landevejen, øst for Vejen til Skovfogeshuset, er 2 Høje [sb.5-6], c. 90' fra hinanden (De kunne efter Jordsmonnets Beskaffenhed ikke antages at have hørt sammen til en Langdysse, men have utvivlsomt været Runddysser. Den nordligste [sb.6] er c. 2 1/2' h., c. 30' i Tværmaal. I Midten ses i Overfladen Rest af et Kammer i Retn. S-N, nemlig 2 indvendig flade Sten i Ø og 1 (hvoraf kun øverste Del ses) i N. Bevoksning: 1985: Løvtræer og Nålekrat/-træer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMorud Skov. Lidt nord for landevejen ligger en lille uregelmæssig høj, noget afgravet, 9-10 m i tværmål, ca. 0,75 m m høj. I midten rest af et kammer i retning nord-syd, nemlig 2 indvendig flade sten i øst og 1, hvoraf kun den øverste del ses, i vest. Dækstenen mangler.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn smuk afgravet og uregelmæssig høj. På toppen 2 store kampesten, der muligvis er rester af et dyssekammer. Dækket af et tykt lag visne blade. Muligvis er det en rest af en langdysse der har strakt sig meget længere mod syd men højfodens afgrænsning forstyrres dels af et hjulspor dels af grøftegravning. Ud over de visne blade gror der nogle selvsåede graner og løvtræer på højen, der er nogle få år gamle. Film: billede 9. Mål: 1,3x10x7 m. Bevoksning: 1985: Løvtræer og Nålekrat/-træer
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links