oversigt, set fra NNV
.
oversigt, set fra VSV
.
sten med revner
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
322138
Sted- og lokalitetsnummer
030110-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 26/11 1881, fredlyst ved præsteembedet. Afmærkn.: MS 1887. Ormshøj. Dobbeltjættestue. Græsklædt i ager og omgivet af tjørnehæk. Begge kamre med gange i øst er udgravede. Ingen dæksten. NMI: (Seværdig. Herfra smuk udsigt over fjorden).

Undersøgelseshistorie

1879
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFund af bl.a. y.bro.a. brandgrave i begge kamre. [A-numre].
1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Ormshøj" østlig paa Lodden indeslutter en nu fredlyst dobbelt Gangbygning, udgravet i 1879 ved Dr. Henry Petersen (jvnf. A 3677-3834). Det nordlige Kammer er ..'l...br. Gangen ..., det sydlige Kammer.... Gangen.. Kamrene støde sammen i Vinkel, Gangene ere som Følge deraf ikke parallelle (jvnf. Grundplan optaget af Løffler). Ormshøj har været stenomsat i Randen. Samtlige Dækstene manglede paa et Par over Indgangene nær, da Gangbygningerne bleve undersøgte, de have rimeligvis hvilet frit uden Jorddække. N. for Ormshøj er en Plet med meget knust Flint (Tomt af en Dysse?). Bevoksning: 1983: Græs
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Ormshøj" Dobbeltjættestue. Græsklædt i Ager og omgivet af Tjørnehæk. Begge Kamre med Gange i Øst er udgravede. Ingen Dæksten. (Seværdig. Herfra smuk Udsigt over Fjorden)
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI det sydlige kammer af dobbeltjættestuen er en sidesten blevet rettet op, da der var fare for at den ville falde ind i kammeret.
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Ormshøj". Dobbelt-jættestue i høj, 1,4 x 21,0 x 14,0 m. Orienteret SV-NØ. Ingen overliggere. De to kamre har 1 fælles bæresten. SV-kammer: 12 bæresten, hvoraf den ene er flækket. Gang: Vendt ca. SØ. 8 bæresten. Ingen overligger. 1 karmsten ved indgang til kammer. 2 karmsten efter 2. bæresten fra udgangen. Lidt tørmur. NØ-kammer: 8 bæresten. Ingen overligger. Lidt tørmur på plads, men en del er raslet ind i kammeret. Gang: 1 karmsten ved indgang til kammer. 5 bæresten. 1 karmsten på plads ved gangens munding. 1 overligger skubbet til side. Jættestuen er omkranset af en tjørnehæk, denne skæmmer den landskabelige virkning. Mod NV og SV er der nu udstykket med parcelhuse indenfor 100 m. På den østlige side dog endnu mark. ** Seværdighedsforklaring ** Virkelig fint eksempel på dobbelt-jættestue beliggende på højt punkt, hvorfra der endnu er fri udsigt, denne hindres dog mod V af nyopførte parcelhuse. Mange fund - burde skiltes. Bevoksning: 1983: Græs
1986
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningEn sidesten i dobbeltjættestuens sydlige kammer var revnet. Sidestenen blev sikret ved at gennemborde og forankre de to dele af stenen sammen. Se beretning.
1988
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøjen blev ryddet for krat. Kamre og gange blev oprenset for nedfalden højfyld. Den blotlagte brolægning dækket med jord og et 10-20 cm tykt lag af ærtesten blev fordelt ud over gulvene. En sidesten blev rettet op. Tørmursopbygningerne fra restaureringen i 1934 blev taget ned og erstattet med ny tørmur. Den opgravede løse højfyld blev fordelt på højoverfladen og tilsået med græs. Se beretning.
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links