Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
23164
Sted- og lokalitetsnummer
140508-21
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 22/1 1924, Landbrugsministeriet. Diplom. Afmærkn.: MS 1924, Hans Kjær. Runddysse, ca. 7 - 9 x 1,4 m. Firsidet kammer af 4 bæresten, afvæltet dæksten. Bærestenene er tildels trykket ind. (I foden indsattes i 1924 som forstærk- ning 24 sten). Græsklædt i ager. Matr.nr. 2c: Runddysse i skel til matr.nr. 1 af Rolsegård.

Undersøgelseshistorie

1924
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN01 46/24, 290/24. Sb. 14.05.08-21. NM A 32926-28. Rundysse. Matr. Nr. 1 og 2 c af Roelsegaard, Roelse Sogn, Mols H. fredlyst 1924, efterset s.A. Hertil 1 Pl. Fotografier. Ved Fredlysningen fandtes Dyssen at trænge til nogen Udbedring, ligesom det jordfyldte Kammer opfordrede til Undersøgelse, hvilket foretoges i Forbindelse med Opsætning af Dæksten Juni d.A. Dyssens Kammer fandtes at være sat af 4 væs. lige høje Bæresten, nogenlunde i Kvadrat, samt en mod SsØ. liggende, fra opr. Plads forskudt, men endnu paa en af Bærestenene hvilende, ikke særdeles anselig Dæksten. Af Bærestenene fandtes den i NnV. og ØnØ. kun at hælde lidet, den ... [?] stærkt indad, medens ene Side af Stenen i SsØ var trykket noget indad i Kamret. De 4 Bærestens Højde er 1,20 - 1,0 -0,9 og 0,9 m. Kamrets Br. foroven 0,60 x 0,68, forneden 0,85 x 1,47 m. Dækstenen er 1,6 x 1,3 x 0,7 m. Den omgivende Jordhøj er 1,4 m h., 9x7 m i Tv. Bærestenene har opefter ulige Højde, saaledes at Dækstenen vanskelig kan oplægges uden Indskydelse af Kilesten, af Bærestenen ses foroven udv. indtil ca. 20 Cm. - Rundom Foden af Jordhøjen indfældedes til Værn mod Dyrkning og Vejslid en tæt Række Steen (17x15), ca 1/3 m. store, væs. jorddækkede. Dækstenen blev opsat. Kamret var væs. jordfyldt, sandet Fyld, løs, foroven utvivlsomt ikke oprindelig. Vistnok var de nederste 10-15 Cm helt eller dog væsentlig urørte. Bunden fandtes lagt med spredt Lag af Smaasten og Flint. Ca 10 Cm. over Bunden fandtes henimod Midten, 0,6 fra VnV., 0,45 fra NnV., Ravstykke 1 staaende paa Kant, mulig ikke i opr. Leje, et andet Ravstykke i samme Dybde, 0,20 fra VnV, 0,95 fra NnV. Foroven laa et Par usikre Lerkarskaar. Kamrets Bund blev til Afslutning lagt med ca. 25 Cm. Sten og Jord, saaledes at Dybden indv. nu er ca. 3/4 m. Kjøbenhavn d 31 Dec 1924 Hans Kjær Vedlagt sagen: 2 stk. sort-hvid fotografier.
1924
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 1,5 x 9,0 x 5,0 m. Kammer som beskrevet. Der ses ikke spor efter stenene indsat i 1924. Højen noget afkørt mod SØ. Større træ i kammer fældet dette eller sidste år skyder nu friske skud. M.S. fjernet. Bevoksning: 1980: Græs og Løvkrat.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFM-sten mod NØ. Græsklædt. Træet i kammeret er savet ned. Synlig fra offentlig vej. Beliggende mellem ager og vej.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links