Rundhøj, mv., Snubbekors Høj

Original fredningstekst

Tingl.: 1/4-1939 ved nævns kendelse afsat 15 m. Afmærkn.: M.P. Snubbekors Høj, 18 x 2 m, lidt ujævn overflade; på højen står et granitkors rejst 1903, til minde om "Snubbekors". Snubbekorshøjen. (8.jan.1896) Den noget udjævnede gravhøj, Snubbekorshøj, kaldet, på hvil- ken i fordums tid det såkaldte Snubbekors har været rejst. Højen er mellem 3 og 4 alen høj, beskadiget ved en fra syd- siden indgravet 34 fod dyb kartoffelkule, afskåret ved foden under pløjningen, østlige side 54 fod l. vestlige side 50 fod l, nordlige side 55 fod, sydlige side 51 fod. Det skal være Nationalmuseet frit at rejse eller indrømme andre tilladelse til at rejse på højen et kors eller en sten- støtte i det nedbrudte kors sted, dog at lodsejeren skal tages med på råd i alt hvad der angår fremtidig adgang for offentligheden til den således udsmykkede høj. Er korset eller stenstøtten ikke rejst inden 10 år fra dato, bortfalder denne fredningsforpligtigelse, dog at der tillades Natio- nalmuseet at lade højen undersøge inden den ryddes. Gavebrev vedr. det genrejste mindesmærke, sept. 1903.

Undersøgelseshistorie

1889: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Snubbekors Høj", ikke nærmere beset paa Grund af Sæd, synes at være meget flad og stærkt afgravet. Paa denne Høj har "Snubbekorset" staaet, men det er nu forsvundet. Et Stykke af den derpaa hængende Kristusfigur blev i sin Tid skænket til Ejeren af den nærliggende Stenagergaard, men findes der nu ikke mere, dette Stykke hørte dog utvivlsomt til det senere "Snubbekors", idet nemlig dette ved Midten af det 18. Aarh. blev rejst i Stedet for det ældre. Af dette yngre Snubbekors findes endnu bevaret paa Snubbekorsgaard en større firkantet Sandsten, endvidere et lille Brudstykke (som nu sidder i Vejkanten) med Aarstallet 1751 og et andet lignende, hvorpaa staar A...17 (efter Bondens sigende har der oprindelig staaet ANNO 1751). Endelig opbevares sammesteds en noget beskadiget, skraat tilhugget Sandsten af følgende Form: [Skitse]. Slutstenen er 32 1/2" l., 10" høj og 14 1/2" bred. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
1889: Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903: Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1903 rejst et Granitkors paa Højen.
1938: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSnubbekors Høj, 18 x 2 m. lidt ujævn Overflade, paa Højen staar et Granitkors, Sept 1903 til Minde om "Snubbekors". [[Efter nævnets kendelse fredet i 15 m's omkreds. 442/54]].
1938: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt, men rimeligt sandsynlige. Stort, grimt granitkors på højen. Bevokset med 3 lave løvtræer ved NØ-fod. Iøvrigt græsklædt, men stubbe efter store, gamle træer. Tydeligvis nyligt saneret. Beliggende frit på mark. Bred grusvej små 100 m syd for højen. Adgang hertil via markskel tæt forbi højen. Grusvejen afmærket med bagerskilt ved udmunding i asfaltvej. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig, men synlig viden om. Bred grusvej tæt på højen. Her parkeringsmulighed. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2011: KO-kontrol på fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Snubbekorset, Trap Danmark

Læs også om

Faktaboks