Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342210
Sted- og lokalitetsnummer
030213-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af dyssekammer. 3 bæresten hvoraf 1 væltet. Ingen dæk- sten og ingen høj.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt nu ganske sammenskredet Gravkammer. Det bestaar af 3 Bærestene, af hvilke de to synes at være væltede, medens den tredie staar opreist, vendende den flade Side indad, i Retning V-Ø. Kammeret synes oprindelig at have bestaaet af 4 Sidestene, idet der i det sydvestre Hjørne findes en Aabning som efter en borttagen større Steen. Den opretstaaende Bæresteen er 4 1/2' h., 4 1/2 ' br. og omtr. 3' tyk. Overliggeren mangler. Den omgivende Jordhøi er afgravet paa alle Sider lige op til Kammerstenene. Monumentet ligger paa en flad Forhøining i Terrainet. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Dyssekammer. 3 Bæresten, hvoraf 1 væltet. Ingen Dæksten og ingen Høj.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRest af dyssekammer, 1,4 x 5 x 2,5 m, der tilsyneladende har ligget øst-vest. Består nu af 4 store sten, hvoraf en hviler skråt op mod de andre og måske kan være tilført efter fredningsbeskrivelsen (der kun nævner 3 sten). Mellem og omkring stenene lidt marksten, der dog ikke er tilført for nylig. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links