Oversigtsfoto (1804), set mod Nord
.
Oversigtsfoto set mod syd (1806)
.

Faktaboks

Kommune
Ikast-Brande Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
270851
Sted- og lokalitetsnummer
160601-30
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Skyttegrav, Nyere tid (dateret 1940 e.Kr. - 1945 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet af Geod.Inst. Besk. af tyskerne. "Sorthøj", 4 x 30 m. I top et stort hul, 3 x 5 m stort, 1 m dybt, med rende ud mod S, gravet af tyskerne, der også har væltet G.I.'s målepunkt, der ligger i bunden af midthullet. Noget af V-siden bortgravet i gammel tid. En del af høj- foden nedtrampes af kreaturer. Restaurering 1954: Tophul 3 x 4 m bredt og 1,15 m dybt blev fyldt med jord, som henlå langs kanten af hullet. Siden mod nord og nord- vest, der stod stejlt uden bevoksning, blev påført jord og tilsået. NMI: Rundt om hele højen har tyskerne haft gravet en skyttegrav, hvorfor en del af højfoden nu nedtrampes af kreaturer.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStor rund Høj c. 14' h. [?] Bevoksning: 1997: Løvkrat
1909
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStærkt beskadiget paa Vestsiden kan ikke fredlyses for Tiden.
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Sorthøj", 4 x 30 m. I top et stort hul 3 x 5 m stort og 1 m dybt med rende ud mod S, gravet af tyskerne, der også har væltet G.I.'s målepunkt, der ligger i bunden af midthullet. Noget af vestsiden bortgravet i gammel tid. (Fredet af G.I. ved deklaration). Rundt om hele højen har tyskerne haft gravet en skyttegrav, hvorfor en del af højfoden nu nedtrampes af kreaturer.Høj "Sorthøj" 4 x 30 m. I Top stort Hul. Noget af Vestsiden bortgravet. Bevoksning: 1997: Løvkrat
1951
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1997
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJBA 1997: Sorthøj. Flad top efter restaurering. Tyskernes rende svagt synlig i sydsiden. GI ses ikke. Vestsiden stadig afgravet i høj skrænt. Alt tilgroet. Dyrehul i NV højside. Bevokset med græs, gyvel, røn, lidt tjørn, blåbær og opvækst af eg, på sokkel i ager. Pløjet indtil 1 m fra fod i vestsiden. Øvrige sider overholder §13. Meldt til amt. Bevoksning: 1997: Løvkrat
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2013
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links