asketræ langs kammer, set fra NV
.
asketræ langs kammer, set fra overligger
.
oversigt, set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292650
Sted- og lokalitetsnummer
010203-98
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fritliggende dobbelt jættestue. Søndre grav består af kammer af 10 sidesten, 1 dæksten og gang af 6 sidesten og 1 dæksten. Nordre kammer af 9 sidesten, 3 dæksten og 1 gangsten. Ret forstyrret. I plantning.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed det vestre skæl ligger tvende større fordum af en høj omsluttede gangbygninger, fra hvilke efterhånden al jorden er bortført, så at de nu stå frit. Selve gangbygningerne have også lidt ilde medfart, navnlig indgangene. Bægge kamrene ere ovale (fylden inden i disse er ikke helt udgravet), omtr. 2'6" fjærnede fra hinanden, og have parallelle indgange i syd-østlig retning.- Det søndre kammer er omtrent 14' l., 6'7" br. bygget af 9 sidestene, af hvilke tvende mod n.ø. (på planen mærkede med x) synes at vende sideflader indad, som ere frembragte ved sprængning. Det har haft (efter et skøn) 3 dækstene, af hvilke dog nu kun den midterste, en meget anselig højrygget sten, ligger tilbage, men rokket fra sin oprindelige plads på en måde, så at den sikkert med tiden vil skride ned i kammeret. Af indgangen, der har været 19'6" l., 2' br. inderst og 2'2" henimod den ydre ende står, som grundridset viser, kun 3 sidestene på den sydvestre side (den inderste her er tilstede, men omvæltet) og 2 på den nordøstre tilbage. Den yderste af gangens dækstene ligger tilbage, støttet til en af de sidstnævnte sidestene. - Det nordre kammer er omtrent 15'6" l. 7' br. Så vidt skønnes bygget af 11 sidestene, af hvilke en er bortført og en anden ligger omvæltet. Det har vistnok oprindeligt haft 5 dækstene, men kun de 3 eretilbage og af disse, under hvilke fylden i kammeret ligger i sin fulde højde op til dettes øverste rand, er den sydvestligste skredet ned fra sin plads. Den nordligste af de tilbageliggende har temmelig skarpe sidekanter (frembragt ved sprængning?). Gangen har sikkert været af samme længde som den. der støder til det søndre kammer,men den er på en enkelt sidesten nær, der antyder dens retning, fuldstændig ødelagt.- Ved at udskrabe dele af fylden i det nordre kammer er der undertiden fundet potteskår. Gangbygningerne ere fredede ved indenrigsministeriets under matr.no. 4 [sb.85] & 11 [sb.95] nævnte skrivelse af 1849, men intet herom er indført i skødet, så at fredlysningen har haft så liden virkning, at gangbygningernes væsenligste ødelæggelse er foregået i tiden derefter, for 15-20 år siden [ca.1850]. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritliggende dobbelt Jættestue. Søndre Grav bestaar af Kammer af 10 Sidesten, 1 Dæksten og Gang af 6 Sidesten og 1 Dæksten, Nordre Grav af Kammer af 9 Sidesten, 3 Dæksten og 1 Gangsten. Ret forstyrret. I Plantning.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBeskrivelse som blåt kort. det tilføjes omkring de 2 gravkamre og deres gange er at der er andre store sten synlige som tydeligvis må have indgået i det opr. anlæg. På den vestligste sten i det sydlige gravkammers gang (d.v.s. stenen nærmest kammeret) ses en enkelt række dybe huller af en type, der er beskr. af Laumann Jørgensen. Plejeforslag: Rydning af det krat der nu skjuler anlægget. Af hensyn til kamrenes bevaring vil det desuden være nødvendigt at sikre de overliggere der endnu er på plads mod sammenstyrtning. En oprydning ville fremme overskueligheden. ** Seværdighedsforklaring ** Anlægget har oprindeligt været ganske imponerende i kraft af de store blokke. Restaurering vil kunne gengive det en hel del "Pondus". Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links