Faktaboks
- Kommune
- Nyborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 38181
- Sted- og lokalitetsnummer
- 090110-16
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Svindinge (#2)
Fortidsminde set mod øst
Fortidsminde set mod nord
Herredstegninger
Original fredningstekst
Tingl.: 8/11 1906 (A/S Kongshøjs Ferskvandsfiskeri) Dyssekammer af 4 bæresten, 1 dæksten. 1 m jord omkring kammeret er medindbefattet i fredningen.
Undersøgelseshistorie
- 1906
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1906
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1916
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1947
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1985
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStordysse på høj, liggende i ager. Tilgroet. Består af 4 bæresten og en stor dæksten der dækker over hele kammeret. Kammeret er orienteret VNV-ØSØ. 2 bæresten i norl. side og i mod S. Indgang mod Ø. I kammerets ende mod V, står der en stor bæresten. I den sydlige side ses et åbent hul, hvori tidl. må have stået en bæresten. Kammeret måler i længden 2,3 m og 2,0 m i bredden. Ved kammerets åbning i øst er afstanden mellem bærestenene 1,3 m. Selve dyssekammeret rager ca. 2,5 m op over den 1,8 m store høj, heraf er dækstenens højde 1,6 m. Dækstenens top er delvis nedbrudt med afsprængninger og revner, ant. foraårsaget af vejrliget. . ** Seværdighedsforklaring ** Smukt beliggende i landskabet på en højning, 50 m fra vej. Bevoksning: 1985: Græs og Løvkrat
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
