Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Kerteminde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33171
Sted- og lokalitetsnummer
080112-34
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Godt 100 m fra kysten er levninger af en lav forhøjning. Heri et dyssekammer. Det består af 2 sidesten mod vest, 2 mod øst; i nord ses en stor, udfalden sten, utvivlsomt en endesten. I syd ses ingen endesten, men denne er måske jorddækket. Mange indkastede marksten på højningen. Kammeret ca. 1,75 m langt i nord-syd. En hyldebusk vokser i kammeret.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Rørmose Mark, 100'-200' fra Kysten er Levninger af en Dysse, omgiven af en lav Forhøjning. Der staar 2 Sidestene vendende mod N., 2 mod S., i Vest ses en stor udfalden Sten, formodentlig en Gavlsten.
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGodt 100 m fra kysten er levninger af en lav forhøjning. Heri et dyssekammer. Det består af 2 sidesten mod vest, 2 mod øst, i nord ses en stor udfalden sten, utvivlsomt en endesten. I syd ses ingen endesten, men denne er måske jorddækket. Mange indkastede marksten på højningen. Kamret c. 1,75 m langt i n.- s. En hyldebusk vokser i kamret.
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1966
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2004
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske Centralregister
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links