Faktaboks

Kommune
Herning Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
230437
Sted- og lokalitetsnummer
180810-4
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

C-højen afmeldt ************* Højrest. Græsklædt i ager. Fuldstændig ødelagt af talrige grav- ninger. Centralgrav muligvis bevaret. (Bør undersøges før sløjfning).

Undersøgelseshistorie

1902
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. 1.30 M. høj, 17-18 M. i Diam. Helt ødelagt ved dybe, store Nedgravninger i alle Sider. Dels lynggroet, dels græsgroet i Ager. Bevoksning: 1991: Græs
1950
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjrest. Græsklædt i ager. Fuldstændig ødelagt af talrige gravninger. Centralgrav muligvis bevaret. (Bør undersøges før sløjfning). [[Her skal engang være fundet et stenspyd]].
1950
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Museal besigtigelse - Holstebro Museum
1985
Museal besigtigelse - Holstebro Museum
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSkålsten fra bronzealderen. 6,5 m NØ for højens top ligger i overfladen en aflang sten med flad overside, 112 x 71 cm med jordfri højde indtil 18 cm. Stenen er oversået med 81 ret flade skålgruber og i randen af stenen nogle lodrette furer, som dog nok er naturlige.
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterFFM_AFLYS,D

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links