Ryes Skanse blev opført under Treårskrigen 1848‑50. Skanserne blev anlagt tværs over draget, der fører til Helgenæs. På det højeste punkt lå en åben skanse med seks kanoner, og mod vest et brystværn med to kanoner. Mod øst var Helgenæs lukket af en zigzagformet jordvold og palisade med porte og fire kanoner. 100 m syd for palisaden lå to støttebatterier med fire kanoner samt tre barakker til skansens 600 mand. Ved Kongsgårde og Borup lå udskibningsbroer.
I maj 1849 forskansede general Olaf Rye og 5. brigade sig i Rønde, mens befæstningen ved Helgenæs blev færdig. Den 30. juni blev Ryes tropper udskibet fra Helgenæs til Fyn før Slaget ved Fredericia d. 6. juli, og det var den eneste gang, Ryes Skanse kom i brug. Danmark vandt, men Rye var blandt de faldne.
Ryes Skanse hed oprindelig Frederiksskansen efter Frederik 7. Området er i dag fredet og ejes af staten.
Ryes Skanse på sydsiden af landtangen, der forbinder Helgenæs og Mols, består i dag af en 2‑3 m høj og 5 m bred jordvold omkring et højdedrag med general Ryes mindesten.
