Øst for Nørre Broby ligger den 36 ha store Storelung, som bl.a. rummer Fyns største højmose. Oprindelig var Storelung en næringsfattig sø, som efterhånden groede til i tørvemos. Da tørvemosset udskiller brintioner under optagelsen af næringsstoffer, forsurer mosset sine omgivelser, hvilket bl.a. hæmmer bakterievæksten. I takt med at tørvemosset vokser opad, dør de nederste dele, og i de sure og iltfrie forhold nede i mosen bliver det døde mos derfor ikke omsat, men i stedet omdannet til tykke lag af tørv. Efterhånden er tørvelagene blevet så tykke, at mosen har hævet sig op over det omkringliggende landskab.
De tykke tørvelag har dannet grundlag for en omfattende tørvegravning, som nåede sit største omfang under de to verdenskrige. I den forbindelse blev der gravet talrige kanaler i og omkring mosen, og den deraf følgende dræning har sænket mosens vandstand, nedbrudt tørven og ført til en betydelig tilgroning. Frem til 2005 var plejen af mosen begrænset til at holde ny træopvækst nede, og først ved to store genopretningsprojekter 2005‑18 blev vandstanden hævet, så tørvemosserne atter begyndte at brede sig.
I en højmose har tørvemosset ikke længere forbindelse til grundvandet, og planterne, der vokser på mosefladen, er henvist til at klare sig med de næringsstoffer, der kommer med nedbøren. Det giver et forholdsvis artsfattigt planteliv, som i Storelung bl.a. omfatter hvid næbfrø, tuekæruld, rosmarinlyng, klokkelyng, hedelyng, tranebær, rundbladet soldug og liden soldug. Det naturlige planteliv udfordres dog af græsset blåtop, der pga. dræning og øget næringstilførsel efterhånden har overgroet store dele af mosen.
Selv om dagsommerfugle som bølleblåfugl og moserandøje i dag er forsvundet, har Storelung stadig et rigt insektliv. Det tæller bl.a. den kulørte moseperlemorsommerfugl, som flyver over højmosefladerne i juni-juli. Storelung blev fredet i 1969 og er desuden udpeget som habitatområde.
