Den 175 ha store Svanemose sydvest for Kolding udgør en af de få tilbageværende højmoser i Østjylland. Mosen er opstået i et vandfyldt dødishul, som efterhånden groede til i tørvemos. Når tørvemos optager næringsstoffer, udskiller det brintioner, som forsurer omgivelserne. Tørvemos vokser opad, og med tiden dør de nederste dele af mosset. Det sure miljø betyder dog, at de døde dele af mosset ikke nedbrydes på normal vis. I stedet opbygges de som tykkere og tykkere tørvelag, hvilket får mosen til at hæve sig op over det omkringliggende landskab. I dag har tørvelagene i Svanemose en gennemsnitstykkelse på 3 m. De tykke tørvelag har været udnyttet som brændsel af lokalbefolkningen gennem flere hundrede år, og under 2. Verdenskrig foregik der endda industriel indvinding af tørv i mosen.
Frem til 1990 fremstod Svanemose som en tilgroet birkeskov med islæt af bjergfyr og rødgran. Derfor iværksatte det daværende Haderslev Statsskovdistrikt en 70 ha stor rydning af trævæksten, hvilket blev fulgt op af fåregræsning. Afgræsningen ophørte dog hurtigt, og arealerne sprang atter i skov. I år 2000 blev arealerne ryddet igen. Yderligere rydninger blev gennemført i hhv. 2007 og 2008, og i 2009 blev vandstanden i mosen hævet. Derudover græsses store dele af højmosearealerne i dag af geder, hvilket lader til at mindske omfanget af ny træopvækst.
Stedvis i Svanemose kan man stadig finde højmoseflader med en intakt tue- og høljestruktur, ligesom tørvemos efterhånden har overgroet mange af de gamle tørvegrave. I de fugtige høljer og på tørvegravenes hængesæk vokser bl.a. hvid næbfrø, smalbladet kæruld og tuekæruld, klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær, benbræk og rundbladet soldug. Derudover er mosen voksested for sjældenheder som femradet ulvefod, kongebregne, forlænget star, hovedfrytle og krybende kabbeleje.
Insekter og edderkopper er rigt repræsenterede og omfatter en række mere eller mindre sjældne arter som grøn busksommerfugl, bølleblåfugl, moserandøje, moseperlemorsommerfugl, grøn kobbervandnymfe, højmosemosaikguldsmed, spidsplettet libel og stor rovedderkop.
Indtil midt i 1990’erne var vandet i tørvegravene for surt til, at der kunne opretholdes en fast fiskebestand. Siden er pH-værdien steget, hvilket har gjort det muligt for især skaller at etablere en bestand i mosens store sø. De mange fisk har bl.a. betydet, at odderen er begyndt at fouragere i området, ligesom både isfugl og toppet lappedykker optræder med stadig større hyppighed. I 1990’erne kunne en undersøgelse af et sløruglegylp fra en gård tæt på mosen afsløre, at også den sjældne birkemus holder til i området. Sammen med Fovslet Skov er Svanemose udpeget som både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde.
