Bornholms isolerede placering midt i Østersøen kunne gøre indbyggernes kommunikation med resten af landet meget sparsom om vinteren, så folk måtte underholde sig selv. Amatørteater blev derfor umådelig populært og skabte grobund for det rige teaterliv, der stadig er på Bornholm. I 1818 gik tre ungersvende sammen om at skabe et dramatisk selskab, Ei Blot til Lyst, og indstudere nogle scener fra Ludvig Holbergs Jean de France (1723), som de spillede i folks stuer. Snart slog de sig sammen med et andet dramatisk selskab, Enighed, kaldte sig Concordia og søgte efter et fast spillested. Det fandt de i 1820 hos madam Anna, Didrik Olsens enke, i hendes gård i Østergade i Rønne. Teateraktiviteten var høj; i sæsonen 1822/23 spillede de i de seks vintermåneder et repertoire bestående af 15 forskellige helaftensforestillinger.
Også i Hasle, Gudhjem, Svaneke og Nexø spillede man dilettant. I 1908 opførtes for første gang dialektkomedien Sjøkarinj (Sømanden) i Svaneke, og sammen med Laurits Wessels komedie I Piblamarken (På Frierfødder) på Rønne Theater i 1910 banede den vejen for tekster på dialekt. Rønne Theater Aktører stod i mange år for dialektforestillingerne, indtil den stadig aktive Bornholmsk Amatørscene tog over i 1972. I mange år fremover alternerede repertoiret mellem turnerende teatre og dialektkomedier indtil midten af 1960’erne, hvor stor lærermangel på øen fik skolelærere fra hele landet til at flytte østover. Mange af dem var aktive amatørskuespillere og foretrak at optræde i mere tidssvarende forestillinger på rigsdansk.
I dag er der en rig mangfoldighed af teater på Bornholm: SVAK, Svanekeaktørerne, har spillet dilettant siden slutningen af 1800-tallet, KLAK, Klemensker Aktørerne, har siden 1973 hvert andet år spillet på rigsdansk, mens Scene 2 Nexø Teater fra 2011 er det nyeste teater på øen. Om sommeren er der Bornholms Internationale Gadeteaterfestival og hvert andet år Bornholms Dukketeaterfestival.
Bornholms Teater har fra 2005 været egnsteater og hjemmehørende på Rønne Theater.
