International Fanø Kite Fliers Meeting ved Rindby Strand. Festivalen begyndte i 1985, da en gruppe venner fra Hamborg tog på camping på øen for at flyve med drager. Det har siden udviklet sig til en frivilligdrevet dragefestival med ca. 5.000 deltagere.
.
Sønderhodag i 2018 med det særlige brudeoptog, hvor brudedragten samt brudens og brudepigernes store farvestrålende hårkrans (borre) af stofblomster vises frem. Optoget udgøres af to spillemænd, et brudepar, tre brudepiger med brudesvende og til sidst gæsterne, hvoraf alle kvinder og piger er iklædt Fanødragter. Optoget slutter på Møllebanken ved Sønderho Mølle, hvor spillemænd spiller sønderhoningmusik, og der danses de traditionelle sønderhoningdanse ved møllen.
.

Senest i 1538, men muligvis allerede i 1400-tallet udskiltes Sønderho som et selvstændigt sogn, mens det nordlige sogn bibeholdt navnet Fanø. Herfra stammer betegnelserne »fannik« og »sønderhoning«, som betegnelse for en indbygger fra hhv. Nordby og Sønderho. Fannik bruges dog også som betegnelse for en person fra Fanø.

Selv om søfartserhvervet for længst er forsvundet fra øen, er traditioner fra søfartstiden fortsat levende. Siden begyndelsen af 1900-tallet har fannikker og sønderhoninger hver sommer inviteret turister og sommerhusejere med til byfester og optog, hvor Fanødragter vises frem, og der bydes op til spillemandsmusik og dans. Fanø Museumsforening fra 1918 og Fonden Gamle Sønderho fra 1928 har siden deres oprettelse arbejdet for at bevare lokale traditioner fra hhv. Nordby og Sønderho.

Fonden Gamle Sønderho har siden sin stiftelse afholdt Sønderhodag. I Nordby har Foreningen Fannikerdagen afholdt byfest hver sommer siden 1953. Fannikerdagene løber over tre dage i juli med optog med fanødragter, musik og dans, og overskuddet går til bevaring af øens kulturarv.

Øens mange traditioner har også værdi for tilflyttere, som via skikkene får adgang til fællesskabet på øen. Om vinteren, når øens sommerhusgæster og turister er væk, og de mørke aftener sætter ind, mødes øens dragtentusiaster for at sy på dragterne eller gå til folkedans i forsamlingshuset Strien i Nordby.

Om sommeren afholdes en række musikfestivaler, som trækker tråde til øens spillemandstraditioner. Men der finder også andre festivaler sted, fx Fanø International Kite Fliers Meeting. Fodboldstævnet Fanø Sommer Cup fra 1980 er Danmarks største femmandsstævne.

Madkultur

Mens nogle retter i længere tid har båret Fanønavnet som fx Fanøsmørrebrød, Fanøpølse og Fanøkringle, har nyere lokale råvarer såsom Fanøskinke og Fanølaks fortsat traditionen. På Smagens Dag i Sønderho kan Fanøspecialiteter som sakkuk smages. Sakkuk er en melbudding, som serveres med varm sirup, kartofler med flæsketerninger og sprængt svinekam. Retten spises ved særlige lejligheder og anses som unik for øen, selv om den kendes under andre navne langs Vadehavet.

Fanøsmørrebrød hed oprindelig belagt smørrebrød og blev serveret ved bryllupper på Vadehavsøerne i Danmark. Pålægget blev lagt på en særlig måde på brødet, og brødet skåret i trekantede snitter, som blev lagt i cirkler i flere lag, som en lagkage. Dertil serverede man kaffepunch.

Fanødragten

Fanødragten er en af de danske egnsdragter, hvis egnsspecifikke detaljer man kender bedst. Det skyldes bl.a., at Fanø var det sidste sted i landet, hvor folkedragten gik ud af brug. En af Fanøs kvinder vedblev at bære øens egnsspecifikke dragt helt op til sin død i 1960’erne.

Syteknikkerne og en del dragter fra 1800-tallet er nedarvet og kan studeres, når der syes nye dragter på øen. Dragten fik sit snit/form i søfartstidens opblomstringstid i slutningen af 1700-tallet med inspiration fra moden i Frisland. I løbet af 1800-tallet fik dragten de egnsspecifikke detaljer, fx det ternede tørklæde om huen og halsen, den sideknappede trøje og de mange underskørter med det øverste røde skørt af vadmel. Med disse detaljer kunne de unge piger bl.a. signalere, at de var fra Fanø og dermed en god arbejdskraft, når de tog til fastlandet for at søge arbejde. Det siges også, at pigerne lærte at svinge det store tunge skørt fra side til side, når de gik.

Efter Danmarks befrielse i 1945 fik dragten fornyet betydning på øen, og den blev vist frem for turisterne på Sønderhodagen og Fannikkerdagene. Selv om dragterne er temmelig ens, er der forskel fra Sønderho til Nordby, bl.a. i forhold til den side, blusen knappes. Desuden er der forskel på hverdags- og arbejdsdragt, søndags- og helligdagstøjet, ligesom der findes halve og hele sørgedragter. Særligt for arbejdsdragten er den sorte maske (strude), der dækker mod solen og holder huden lys.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Fanø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger