Vestegnens Kræmmermarked er siden 1989 blevet afholdt hvert år i august ved Ishøj Landsby. Det arrangeres af Lions Ishøj med hjælp fra frivillige. Overskuddet går ubeskåret til humanitære formål.
.
Maskinhuset i Thorsbro Vandværk.
.

Mange traditioner knytter sig til vandet og de grønne områder. Byfesten Det Grønne Ishøj (stiftet 1988) afholdes en søndag i juni af frivillige, foreninger og kulturinstitutioner, og der er bl.a. jazz på formidlingscenteret Bredekærgård og mange aktiviteter for børn på programmet. På Thorsbro Vandværk kan man besøge det historiske maskinhus og høre dieselmotoren brøle. Vestegnens Kræmmermarked, der er arrangeret af Lions Ishøj, bliver afholdt hvert år i august i Ishøj Landsby.

Der er tradition for sankthansbål på Ishøj Tange og ved Ishøj Landsby. Der er desuden vikingemarked ved stranden hvert år. Julens komme fejres på Bredekærgård med deltagelse af frivillige og spejdere. Lokalt byder Torslunde Bylaug på aktiviteter for borgere i Torslunde, bl.a. arrangementer for børn og koncerter. Sammen med en række Vestegnskommuner deltager Ishøj Kommune i Vestegnens Kulturuge i september (uge 37) med arrangementer, som både foreninger og kulturinstitutioner står bag.

Et sagn fortæller, at hedenske trolde i 1100-tallet hindrede kristne bønder i at bygge en kirke i Tranegilde. Om det er derfor, der blev opført en kirke i Ishøj, hvor sognet omfattede både Ishøj og Tranegilde, vides ikke. Dog er flere kristne i 1100- og 1300-tallet blevet begravet ved Kirkegård Bakke uden for Tranegilde.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Ishøj Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger