Kommuneområdet fik jernbaneforbindelser, hvilket styrkede væksten, især i Kerteminde, som blev en vigtig fiskerihavn med tilknyttet industri. I de øvrige områder dominerede landbruget.
De gamle bindingsværksgårde ligger helt ud til den snoede Viby Bygade, som stammer fra 1700-1800-tallet. Af Jens Nørgaard Larsen / Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Kerteminde Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Kerteminde Kommune.
Administrativ inddeling
Det nuværende kommuneareal omfattede i 1850 ti kommuner, heraf en købstadskommune, nemlig Kerteminde; de lå alle i Odense Amt. I 1867 blev en række områder i det sydlige Kølstrup-Agedrup Sognekommune overdraget Rynkeby-Revninge Sognekommune. Tre af de områder af Rynkeby- Revninge Sognekommune, der dermed opstod omkring Hundslev, gik dog tilbage til Kølstrup-Agedrup Sognekommune i 1886, ligesom to små stykker mere, et ved Hundslev og et ved Nymarkshuse, gik samme vej i 1913.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Den nuværende Kerteminde Kommune oplevede som helhed en meget behersket befolkningsvækst i perioden, fra 11.005 indbyggere ved folketællingen i 1850 til 13.569 i 1916. Kun områdets eneste købstad, Kerteminde, kunne notere en forholdsvis kraftig vækst med en befolkningsfremgang fra 1.833 i 1850 til 2.872 i 1916.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Den sydlige del af området fik jernbaneforbindelse i 1865 med etableringen af forbindelsen Nyborg-Odense med stationer i Langeskov og Marslev. Den nordlige del fik først jernbaneforbindelse i år 1900 med åbningen af banen Odense-Kerteminde-Dalby; den blev i 1914 forlænget til Martofte. Kerteminde fik et vandværk i 1858, som blev afløst af et nyt i 1902. Byen fik gasværk i 1896 og elektricitetsværk i 1911.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Anlæggelsen af jernbanen til Kerteminde og Hindsholm var afgørende for befolknings- og erhvervsudviklingen i det nordøstfynske område. Udviklingen begunstigede i første række Kerteminde. På hovedlinjen over Fyn etablerede stationsbyen Langeskov sig efterhånden som et lokalt center for handel, håndværk og industri. Munkebo Sognekommune havde siden 1842 haft to jævnstore landsbyer, Munkebo og Dræby. Balancen mellem dem blev forskudt til fordel for Dræby, da byen i år 1900 blev en station på Odense-Kerteminde-Dalbybanen. Især i de landsbyer, der lå tæt på jernbanelinjen, lokaliseredes en del håndværks- og handelsvirksomheder. I de øvrige landsogne og specielt på Hindsholm var landbruget dominerende. Kerteminde havde i perioden Fyns vigtigste fiskerihavn; I 1913 blev der anlagt en ny fiskerihavn øst for den oprindelige naturhavn. I 1916 blev der etableret to fiskekonservesfabrikker.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og religion
Den såkaldte gudelige forsamlingsbevægelse havde sit centrum omkring Kerteminde og Hindsholm, og med udspring heri fik den grundtvigianske bevægelse en stærk indflydelse på Nordøstfyn. Politisk gav det sig udslag i, at der til Rigsdagen fra Kertemindekredsen fortrinsvis blev valgt politikere med tilknytning til Venstregruppen. N.F.S. Grundtvig repræsenterede kredsen i Folketinget 1855‑58.
Mere om politik i kommunen
Uddannelse, social og sundhedsforhold
I tæt tilknytning til den religiøse bevægelse opstod der en række nyskabelser inden for undervisningen. Christen Kold oprettede i 1852 landets første friskole i Dalby, og herfra udsprang en række friskoler i kommunen; året efter indledte han højskolevirksomhed i Dalby også. Samme kredse stod bag etableringen af Kerteminde Højskole i 1908. Ligeledes i 1908 oprettedes en fiskerihøjskole i byen.
Kerteminde Tekniske Skole oprettedes i 1863 og fik egen bygning i 1895. Kerteminde fik et sygehus i 1869 og alderdomshjem i 1917. Desuden blev der i 1880 bygget friboliger til trængende sømænd og sømandsenker og i 1905 til håndværkere og deres enker. I 1880 oprettedes et børneasyl i byen.
Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Kerteminde Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Kerteminde Kommune
- Middelalderen i Kerteminde Kommune
- 1536-1850 i Kerteminde Kommune
- 1920-1970 i Kerteminde Kommune
- 1970-2007 i Kerteminde Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
