Bautasten, mv., Bøgebjerg

Matr.: Øster Larsker matr.nr. 33g (østlige del) Øster Larsker matr.nr. 34ab (vestlige del). Tingl.: 25/7 1877, gdr. H.S. Kofod. Fredet areal, bakken "Bøgebjerg" med omgivelser: På matr.nr. 33g: 1 mindre bautasten, 2 store cirkulære og flere mindre stenlægninger. Arealet måler 60 m i Ø-V, 100 m i N-S i skellet mod Lillegårds areal. Afgrænses i N af resterne af gammelt stendige, i S af en terassekant ned mod sumpet område, mod Ø og NØ af en skovvej ved foden af østre skråning. På matr.nr. 34ab: 18 runde eller firkantede stensætninger, nogle med svært stenkammer (uden overligger), 1 meget stor stensætning, 10 x 18 m, en jordkulle med stenkrans, 1,2 x 12 m, 2 små og 2 store bautasten. Arealet måler 100 m i Ø- V og 100 m i N-S ved skellet mod Risenholms areal. Mod V spidser det til. Det afgrænses af resterne af gammelt sten- dige i N, NV og SV, af en terrassekant ned mod sumpet områ- de i S. Fredskovsbestemmelserne bibeholdes, idet der dog ikke kan plantes inden for et bælte på 2 m fra oldtidsminderne. Det er ønskeligt, at der på bakken kun vokser spredte løvtræer uden krat og tæt underskov, således som der både fra ejerens og Nationalmuseets side arbejdes mod. Påtaleberettiget er Nationalmuseet og Fredningsnævnet for Bornholms amt.

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Læs videre om

• Gravrøse, Dalegaard - #2
• Gravrøse, mv., Høiesten
• Gravrøse, Risen - #1
• Gravrøse, Risen - #2
• Mølledæmning, Østerlarsker

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder