oversigt indgang, set fra syd
.
oversigt, set fra SØ
.
oversigt, set fra NØ
.

Jættestuen Birkehøjs indre dimensioner er imponerende. Med et gravkammer, der er 11 meter langt, to meter bredt og to meter højt, var der plads til mange gravlæggelser i samme kammer. Den store stenkonstruktion viser det komplicerede arbejde og den specialiserede viden, som man havde i stenalderen, så man kunne begrave sine døde sikkert og tørt inde i gravkammeret.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
28241
Sted- og lokalitetsnummer
030405-95
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2601 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2351 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2900 f.Kr. - 2601 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1951 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Gravgenstand, Oldtid (dateret 2350 f.Kr. - 1101 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl.: 6/6 1919 (Gdr. Th. Hansen , Birkehøjgaard.) Afmærkn.: 1920, Kjær. Diplom Høj, "Birkehøj", 2 x 30 m. I højen en udgravet jættestue. Kamret er 11 m l, 2 m br. og 1,90 m. højt. 23-24 bæresten. 4 dæksten på plads (2-3 forhen fjernede.) Græsklædt i ager. NMI: ........ 23-24 bæresten, hvorover skifter af mindre sten, der dog mangler i vestenden. Enkelte bæresten hælder indad. I østenden næsten ene små sten. 4 dæk- sten på plads (2-3 forhen fjernede). Mod SSØ udgår gangen 0,40-0,70 m bred, 0,60-1,20 m høj, sat af 8 par sidesten, hvoraf 2 par er karmsten, ved det inder- ste par karmsten en tærskelsten. 6 dæksten. Højen græs- klædt. I ager.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Hovedlodden S.V. for Byen ligger "Birkehøj", en mindre fladagtig Høj, oveni hvilken ses to store Stene, formentlig Dækstene til et Stenaldersgravkammer (Gangbygning?). Bevoksning: 1983: Græs
1909
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestuen udgravet af private med ejerens tilladelse. Fundet anmeldt af G. Rosenberg. [Ifølge protokollen skulle der foreligge en kort beretning fra Rosenberg om besigtigelse af stedet, bemærkninger om oldsagerne fra H.Kjær samt knoglebestemmelse fra H.A.Nielsen. - mangler i arkiv.].
1909
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1919
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering af jættestuekammeret, idet stenpakningerne var skredet ud, ligeledes retablering af højoverfladen.
1919
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRørformet ravperle og gennemboret dyretand (hund), fundet ved restaureringen.
1919
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1931
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnmeldelse om beskadigelse af jættestuen.[j.nr. 687/31 = 282/32 -sagens papirer mangler i TOP].
1931
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Birkehøj" 2 x 30 m. I Højen en udgravet Jættestue. Kamret som er 11 m. langt, 2 m. bredt og 1,90 m højt er dannet af 23-24 Bæresten, hvorover Skifter af mindre Sten, der dog mangler i Vestenden. Enkelte Bæresten hælder indad. I Østenden næsten ene smaa Sten. 4 Dæksten paa Plads (2-3 forhen fjærnede). Mod SSØ udgaar Gangen 0,40-0,70 m. bred, 0,60-1,20 m. høj, sat af 8 Par Sidesten, hvoraf 2 Par er Karmsten, ved det inderste Par Karmsten en Tærskelsten. 6 Dæksten. Højen græsklædt. I Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1967
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBeskadigelse af dæksten. Fund af menneskeknogler, lerkarskår, dobbeltøkseformet ravperle og søpindsvin. [minus inv.nr.].
1967
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Birkehøj". 2,5 m.høj, 22 m.lang, 22 m.bred. Høj med udgravet jættestue. Kammer øst-vest, åbent i vest, hvor et par dæksten mangler. Gang mod syd. Noget ujævn overflade. Små, nye afgravninger i overfladen (blev tildækket). Jorden omkring enderne af de to vestlige dæksten skrider ind i kammeret. Bør udbedres snarest. Lige nord for højen ligger en dynge marksten. Kopi af skema sendt til Sv.Thorsen 30/5-1983 med opfordring til at se på højen. ** Seværdighedsforklaring ** Pænt kammer. Adgangsforholdene bør forbedres. Bevoksning: 1983: Græs
1984
Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
1984
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningJættestuens stenpakninger var skredet ud to steder i kammeret. Nye stenpakninger blev sat ind og hulrummene i højfylden opfyldt. Huller i højoverfladen blev udfyldt med græstørv. Gravkammeret blev oprenset og gulvet reguleret. Se beretning.
1996
Museal prøvegravning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2003
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTo bæresten i jættestuens gang hældede indad. Den overliggende dæksten blev gravet fri og fjernet, og de to bæresten blev rejst op. Dækstenen blev genplaceret og udgravningshullet tildækket. Fem af jættestuekammerets bæresten hældede. Disse blev rettet op. Otte bæresten i jættestuen blev sikret ved montering af rustfri stålspindler. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev dækket med et ca. 10 cm tykt lag sand. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links