Voldstedet Store Borgvold Voldstedet består af en banke, der måler ca. 110 x 90 m, med størst udstrækning i øst-vestlig retning. Banken, der er af en ret uregelmæssig form, hæver sig ca. 10-11 m over det om- kringliggende terræn. Dens topflade måler ca. 45 m i øst- vestlig retning og ca. 30 m i nord-sydlig retning. På top- fladen står den i 1915 rejste sten, der er ca 2,7 m høj. Dens tværmål er ca 1,2 x 0,9-0,95 m. På stenens sydside er en rune- indskrift i båndornamentik (drageslyng). På stenens nordside er følgende indskrift: VIDFAR // REISTE // LIDEN STEN // EFTER ERIK // KONNING SIN // EIEGOD // DER SYD PÅ // DØDE // // PROCUL A DULCI PATRIA // R I P. Banken indgår i et parkanlæg og er delvis træbevokset. På og op ad bankens fod i nord er en musiktribune, opført af træ. På bankens nordøstside er en trætrappe. Fredningen omfatter voldstedet i dets fulde udstrækning og mindestenen. Grænsen for det fredede areal går langs bankens fod. De to bygninger er ikke berørt af fredningen. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Det er tilladt at benytte arealet på samme måde som hidtil. Genplantning må kun finde sted i samråd med Fred- ningsstyrelsen og skal ske på en sådan måde, at voldstedets nuværende bevoksnings karakter ikke ændres.
Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.
Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Kulturlag, inden for arkæologien jordlag af varierende tykkelse, dannet af affald efter menneskelig aktivitet. De kan fx indeholde måltidsrester, redskaber og keramikskår. Læs videre her.
Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
