Borg/Voldsted, mv., Hindgavl Voldsted

Matr.: Hindsgavl u/Middelfart købstads markjorder. Hindsgavl voldsted. Voldstedet består af en oval ca. 15 m høj banke, hvis top- flade måler ca. 85 x 70 m. Mod vest rejser banken sig stejlt over stranden; til de andre sider omgives den af en ca. 5-8 m bred, vandfyldt grav. Umiddelbart syd for banken findes en lav hævning ca. 50 x 50 m, hvor ladegården har ligget. Herfra fører en ca. 200 m lang ca. 6-8 m bred og ca 0,5-1 m høj vejvase i en bred bue over engen til det faste land mod øst. På borgbanken er bevaret enkelte bygningsrester; syd- ligst på bankens topflade er en kampestenssyld fra et ca. 20 x 7 m stort hus, og ved bankens sydlige fod er der en rest munkestensmurværk muligvis fra en bropille. Bankens stejle sider er tæt bevokset med træer og buske, og på top- fladen vokser spredte træer. Ladegårdsbanken er græsklædt. Voldstedet ligger i et engdrag ved Lille Bælt ca. 400 m vestnordvest for det nuværende Hindsgavl slot. Fredningen omfatter banken med foranliggende grav, ladegårds- plateauet mod syd samt den over engen førende vejvase. Fred- ningsgrænsen går i vest langs Lille Bælt, i nord og øst langs gravens ydre overkant og i syd langs foden af ladegårdspla- teauet. Vejvasen er fredet i hele dens længde og i en bredde af 10 m, således at grænsen i nord og syd lægges i en afstand af 5 m fra vejvasens midte. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, be- byggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på no- gen anden måde forstyrres. Restaurering, opmuring eller til- dækning ruinerne må kun ske efter rigsantikvarens anvisninger. Fjernelse af bevoksning er tilladt, forudsat stød og rødder ikke tages op. Ny beplantning må kun finde sted efter aftale med rigsantikvaren.

Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Læs videre om

• 48 kilometersten
• Skanse, Mathildeplantage - #1
• Skanse, Mathildeplantage - #2
• Skanse, Middelfart
• Skanse, Svenskebatteri

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder