Borg/Voldsted, mv., Nonnebakken

Matr. og journ.nr. - sammenhæng. Jour.nr. F2353/67 om fredningen hører til alle matrikelnr. Jour.nr. F2355/67 hører til matr. 303d. Jour.nr. F54-152 hører til matr. 303d. Jour.nr. F53-1382 hører til matr. 302i. Jour.nr. 2429/68 hører til matr. 302c. Jour.nr. F53-285 hører til matr. 302c. Vikingeborgen Nonnebakken Voldstedet består af en cirkulær borgplads med en radius på 60 meter, omgivet af en ca 15 meter bred jordvold, der er udjævnet bortset fra enkelte partier i nordøst og nordvest. Det fredede areals udstrækning fremgår af vedlagte kopi af matrikelkort, hvorpå beliggenheden af borgens ringvold er indtegnet. Dette mindesmærke må ikke udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde. Nybyggeri eller jordarbejder udover sådanne, som kan karakteriseres som almindelig havedrift, må ikke finde sted uden Nationalmuseets tilladelse.

Kloster, (af lat. claustrum 'aflukket rum', afledt af claudere 'lukke'), bygning eller bygningskompleks, hvor et institutionaliseret fællesskab af enten mænd eller kvinder for en tid eller livsvarigt søger forening med Gud ved at give afkald på legitime menneskelige værdier såsom ægteskabeligt samliv. Læs videre her.

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Depotfund, arkæologisk betegnelse for genstande, der er nedlagt i jorden til midlertidig opbevaring eller som offer, og som ikke har forbindelse med begravelser. Se også offerfund og skattefund. Læs videre her.

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.

Læs videre om

• 0-kilometersten
• Embedsbolig, Odense Adelige Jomfrukloster
• Enkeltfund, mv., Skt. Albans kirke
• Hus (evt. med stald), Priorgården
• Kirke, mv., Skt. Knuds kirke

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder