Tingl.: Voldsted ved Søborg slot, 14-11-1882. Voldanlæg på Mellenholmen, 24-11-1970. Voldsted ved Søborg slot (tekst 1882) Voldstedet strækker sig i retningen vest-sydvest til øst- nordøst og består af 2 paralelle med hinanden strygende jordvolde. Den nordligste af dem består af 2 dele, af hvil- ke den vest-sydvestlige del er ca. 158 fod lang og ca. 34 fod bred. Den afbrydes af et gab, hvori porten formentlig har stået. Voldens øst-nordøstlige del, som ved gabet er 50 fod over havets niveau og kaldes "Borgerhøj" er ca. 290 fod lang, ved gabet ca. 109 fod bred, i den modsatte ende derimod kun ca. 42 fod bred. Omtrent parallelt med den adskilt derfra ved levningerne af en grav løber den ud i den ydre vold, der ligger 32 fod fra portgabet og er ca. 317 fod lang, ca. 50 fod bred i den nordøstlige ende og ca. 81 fod bred i den vest-sydvestlige ende. Den har været fortsat på den anden side portgabet, men denne del er forlængst sløjfet. Vold- stedet er bevokset med træer. Voldanlæg på Mellemholmen (tekst 1970) Voldanlæget består af to paralelle jordvolde med mellemliggende grav, orienteret i sydvest-nordøst, beliggende ved den sydlige rand af den såkaldte Mellemholm. Den nordre vold er ca. 175 m lang. Denne volds vestlige del er 2-3 m. høj og 8 m. bred. Ca 40 m. fra vestenden gennembrydes vo- lden af en markvej, og øst for denne er voldens bredde 25 - 30m. og højden indtil 6 m. I nyere tid er skåret en trappe fra syd ind i volden. Trappen fører op til voldkronen, hvor der er en ca. 2 x 4 m. stor og ca. 2 m. dyb åben grube, hvis stejle sider er kampestenssatte. Volden aftager mod øst i højde og bredde, og ca. 25 m fra østenden reduceres højden meget brat. I et skår i voldens sydside er opstillet en mindesten for befrielsen 1945. Graven mellem de to volde er ca. 6 m. bred, og den østligste del er vandfyldt. En spinkel træbro fører over graven. Den søndre vold er ca. 15 m. bred og indtil 3 m. høj. Den er ca. 100 m. lang og mangler ud for den nordre volds vestlige del. Volden ledsages i syd af en svag sænkning, der er et par meter bred. Voldanlægget er beplantet med løvtræer. Fredningsgrænsen følger i vest og nord foden af den nordre vold, i øst tangerer den de to voldes endepunkter. I syd forløber den langs den ydre kant af sænkningen syd for den søndre vold og efter dennes ophør, følger den foden af den nordre volds syd- side til vestenden. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges, på nogen måde ved gravning, pløjning, bebyggelse eller henkastning af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Ny beplantning må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren. Oprensning af graven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske i samråd med rigsantikvaren.
Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
En forsvarsvold er en række af lave, langstrakte volde med tilhørende voldgrave. Forsvarsvolde findes rundt om i Danmark, overvejende i Jylland. Kun få er arkæologisk undersøgt og endnu færre dateret. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
