Borg/Voldsted, mv., Vexøholm

Original fredningstekst

Et voldsted bestående af tre aflange banker liggende i for- længelse af hverandre i retning nordvest-sydøst, indbyrdes adskilte ved sænkninger. På grund af mange års dyrkning frem- træder bankerne nu kun svagt i terrainet. Voldstedets form og udstrækning fremgår af vedhæftede opmåling i 1:1000, hvor også grænsen for det fredede areal findes angivet. Arealet er i nordvest-sydøst 207 m langt, mens bredden af arealet i nord- vest er 103 m og i sydøst 56 m. Dette fortidsminde må således ikke forstyrres ved gravning eller planering eller ved tilførsel af fyld eller affald, ligesom der ikke på det fredede areal må foretages beplant- ning eller opføres bygninger af nogen art. Arealet må dog anvendes landbrugsmæssigt i samme omfang, som det hidtil er sket.

Undersøgelseshistorie

1875: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOmtrent 250 Alen fra den nuværende Bred af Løjet Sø hæver sig fra den lavtliggende Eng, som tidligere var Søbund, en lav, ovenpaa flad, omtrent 70 Fod bred og ialt et Par Hundrede Fod lang Banke. Tidligere ragede kun Overdelen af denne Banke op over Vandet, nu ligger den omgiven af Eng paa de 3 Sider og gaaer paa den ene Side jævnt over i høiere Bakker, hvori det ovenomtalte Fund [sb 24] af Skeletter er gjort. Den Grav, som paa denne Side afskjærer Banken, er Levning af en i nyere Tid anlagt og atter halvt tilkastet Vandgrøft. Yderst mod Søen og i Randen af denne Banke har man for nogle Aar siden fundet svære Egepæle, staaende lodret, og Egestammer, som laa vandret, "slaaede sammen som til et Fag". I Banken er desuden ofte fundet og findes bestandig store, røde Mursten. [herefter kommer beskrivelsen af sb 59]. Hele dette Sted ved Løjet Sø kaldes af Bønderne "Vexøholm". "Her boede en Frue eller Prinsesse, som tog til Kirke i Stenløse, men i Kirken kom hendes Hund op at slaaes med Stenløsernes Hunde og blev overvunden. Forbitret herover byggede hun sig selv en Kirke i Vexø". Om den samme Frue var Hoved for den Vikingeflok, som man vidste havde boet paa Vexøholm, var man ikke ganske enig. (I Scr. rer. Dan. IV p. 488 nævnes: Christina de Vixo, i Slutn. af 14de Aarh., kort efter var Vexø i Moltihernes Eie).
1875: Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1966: Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1966: Tinglysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningEt voldsted bestående af tre aflange banker liggende i forlængelse af hverandre i retning nordvest-sydøst, indbyrdes adskilte ved sænkninger. På grund af mange års dyrkning fremtræder bankerne nu kun svagt i terrainet. Voldstedets form og udstrækning fremgår af vedhæftede opmåling i 1:1000, hvor også grænsen for de fredede arealer findes angivet. Arealet er i nordvestsydøst 207 m langt, mens bredden af arealet i nordvest er 103 m og i sydøst 56 m. Dette fortidsminde må således ikke forstyrres ved gravning eller planering eller ved tilførsel af fyld eller affald, ligesom der ikke på det fredede areal må foretages beplantning eller opføres bygninger af nogen art. Arealet må dog anvendes landbrugsmæssigt i samme omfang, som det hidtil er sket.
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorOverpløjet voldsted. Andet bevoksning: Marken ligger som stubmark. Anden afsætning: Indmålt efter højdekurver på 4-cm kort. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Prikken på mb. rigtig placeret. Vi laver ikke rammer. Mb. rettes ikke.
1996: Privat detektorbrug - Museet Færgegården
1996: Anmeldelse fra privat - Museet Færgegården
1997: Danefæ indsendt af lokalmuseum - Museet Færgegården
1997: Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1997: Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og Medaillesamling
2002: Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2002: Privat detektorbrug - Museet Færgegården
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013: Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Møntfund

Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Vexøholm, Trap Danmark

Læs også om

Faktaboks