Faktaboks

Kommune
Nyborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
381711
Sted- og lokalitetsnummer
090603-21
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 8/9 1917 (Sognef. Søren Jensen) Diplom Afmærkn.: MS 1935, P.A. Riismøller Jættestuekammer, 4,7 x 2,15 m, af 11 bæresten, gang af 5 par sten; ingen dæksten. 1,50 m jord uden om sidestenene er medindbefattet.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1917
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1917
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorOvalt jættestuekammer, 1,5 x 9,0 x 11,0 m., sat af 11 bæresten, orienteret NØ/SV. I SØ-langsiden en ca. 5 m. lang gang sat af 5 par bæresten, hvoraf det ene par springer frem som karmsten. Ingen dæksten. Mellem kammerets bæresten ses flere steder ret velbevaret tørmur. I højrest, der er omsat med indtil godt meterstore sten, hvoraf de fleste anbragt i nyere tid. Enkelte sten i N (og måske S) kunne dog synes at være primære randsten in situ. Flere af disse ligger mere end 1,5 m. fra kammeret og er således strengt taget ikke omfattet af fredningen, jvf. deklarationen ! Et oprindelig tæt slåenkrat i kammer og på høj er stynet ned og udgør nu et helt tæt dække af 1 m. højt krat. Dette bør ryddes ved plejeforanstaltning. Mange marksten er lagt i bunker på højrestens fod. Påtalt overfor lodsejeren (ejeroplysning på skema), der lovede at fjerne stenene senest 1.9.84, da han helst ikke ville køre i marken før efter høst. Adgang bør etableres, såfremt pleje gør højen og kammeret tilgængeligt og overskueligt. Adgang kan evt. ske fra landevej via eksisterende markvej Ø for anlægget, og derfra ad en sti følgende det nedlagte jernbanespor, som vel næppe har en høj dyrkningsværdi. ** Seværdighedsforklaring ** Smukt, overskueligt jættestuekammer, af pædagogisk værdi som typeeksempel, ikke mindst i sammenhæng med de mange andre velbevarede (og tilgængelige!) megalitanlæg i nærheden. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links