Dysse eller jættestue, mv., Skamby

Original fredningstekst

Tingl.: 19/8 1890 (Knud Andersen), skænket. Afmærkn.: MS (1890). Et anseligt fritstående gravkammer, dysse. På dækstenens overside 7 skålformede fordybninger. 1953: Tilstanden svarer til deklarationens.

Undersøgelseshistorie

1890: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1891: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Matrnr. 1a er en Dysse (se Fredlysningsdekl. af 1890). Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1892: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt anseligt, fritstående gravkammer, dysse. På dækstenens overside 7 skålformede fordybninger. Fredlyst 1890. 1953: Tilstanden svarer til deklarationens.
1984: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFritstående dyssekammer kun omgivet af en jordstrimmel, som er græsklædt, foran kammerets åbning står et par hyldebuske. Rektangulært gravkammer, orienteret ØSØ-VNV 1,5 m bredt i vest og 1,2 m i øst, hvor der er åbent. De øvrige sider er sat af 3 store bæresten, hvor den vestlige støtter skråt hvilende på de øvrige to. Kammerets længde er ca. 2,5 m og frihøjden under dækstenen er indtil 1,0 m. Udvendig måler stenkammeret ca. 3,5 x 3,5 m. Stenkammeret er dækket af en svær dæksten der lukker for hele kammeret. På dækstenen ses mindst 18 skåltegn. For tæt pløjning til bærestenene. Dette er påtalt over for ejeren, som velvilligt indvilgede i at holde sig mindst 2 m fra. Et dige kun 5 m fra kammeret mod SV. I kammeret er der en del forstyrrelser i gulvet fra dyregange, samt lidt kvas og mindre sten. Ca. 50 m nord for dyssen observeredes i pløjejorden nogle brandpletter, med ildskørnede sten og flintafslag. . . Mål: 0,3x5x4 m. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2016: Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks