Faktaboks

Kommune
Nyborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
371822
Sted- og lokalitetsnummer
090617-9
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Brandplet, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 0 e.Kr.)

I skoven ved Sulkendrup Mølle ligger fem gravhøje. Den største de fem er den høj, der gemmer på en jættestue fra stenalderen. Det specielle ved denne jættestue er, at den ene ende lader til at være kollapset få år efter, at den er blevet bygget. Alligevel har man fortsat med at gravlægge sine døde i jættestuen. Gravkammeret har i mange år været afspærret, da man var bange for, at den kunne styrte sammen. Men i 2013/2014 restaurerede man det gamle gravkammer og afstivede væggene med stålstøtter, så det igen er sikkert for besøgende at kigge indenfor i jættestuen.

Original fredningstekst

Tingl.: 13/9 1919, enkefru Kamilla Christensen. Diplom Høj med jættestue, 4 x 19 m. Kamret 4 x 1,8 m, 1,5 m højt. I højfoden i S, 9 randsten, i SV 2, i Ø 3.

Undersøgelseshistorie

1917
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1919
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1919
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i stor høj i skov. Imod SØ findes en dyb nedgravning med stejle sider, der går helt fra højfoden og ind til kammeret, hvoraf en kort gang er bevaret. Kammeret var utilgængeligt på grund af nedskredet fyld. Undertegnede frilagde indgangen og kravlede delvis ind i gangen og kunne derved delvis se ind i kammeret, hvor dette var næsten fyldt med nedskredet fyld indtil en højde af 0,5 m. fra dækstenene. 2 bæresten imod NV sås at være væltet indad i kammeret, hvilket er sket i gammel tid. Dækstenen imod NV var delvis nedskredet i kammeret, men det er uvist, om dette er sket i nyere eller i gammel tid. Kammeret består af 9 bæresten, 5 mod NV, 3 mod SØ, og en enkelt endesten mod SV. I den Ø-lige ende er kammeret lukket af store flade opretstående fliser, hvilket dog var vanskeligt at erkende på grund af den nedskredne dæksten. Kammeret er dækket af ialt 3 dæksten. En kort gang udgår i ØSØ og består af 3 bæresten i SV og 2 i NØ-lig retning. Den inderste del af gangen, der vender mod kammeret er dækket af en dæksten. Frihøjden i gangen er ca. 30-40 cm. Fra gangens dæksten i forlængelse af gangpartiet er der i en afstand af 6,8 m. tydeligvis bevaret opretstående randsten fra jættestuens oprindelige opbygning. Det tyder på, at selve gangens oprindelige bære- og dæksten er fjernet i ældre tid. I de stejle sider af krateret her ved indgangen sås der tydeligt en stenpakning af hånd- og hovedstore sten. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Beliggende tæt ved vej og i skov sammen med andre fortidsminder. (Indgangspartiet er tillukket på grund af nedstyrtningsfare i kammeret). Bevoksning: 1985: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2014
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal restaurering.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links