Gravrøse, mv., Kobbe Aa

Et areal, der ligger ud mod landevejen Gudhjem-Svaneke, vest for denne er firkantet, ca. 85 x 35 m. De nordligste to tre- diedele er græs- og træbevoksede, den sydligste beklædt med et tæt buskads og ligger S for en tværgående markvej. På arealet ligger følgende mindesmærker: a. Røse, 4 m i diameter. b. Røse, 5 m i diameter; aflang. c. Røse, 4 m i diameter. d. Røse, 7 m i diameter. e. Røse 2-3 m i diameter. f. Stor røse, 1 x 10 m; udgravet i midten. g. Røse, 5 m lang; beskadiget. h. Røse, 4 m i diameter. i. Røse, 4 m i diameter; lidt beskadiget i østsiden. j. Røse, 5 m i diameter; bevokset med rose og tjørn. k. Røse, 5 m i diameter. l. Røse, 7 m i diameter; den nordlige trediedel er sløjfet. m. Røse, 5 m i diameter; i krat. n. Røse, 4 m diameter; i toppen et hul; i krat. o. Røse, ca. 3 m i diameter; i krat. p. Røse, 5 m i diameter; i krat. q. Røse, 4 m i diameter; i krat. r. Røse, 4 m i diameter; udgravet i top; i krattets rand. NMI: Forslag til arealfredning, se nærmere særlig beskrivelse arealet ........... 85 x 35 m. Lige NV for arealet ligger en rød sommervilla, omtrent i midten en hvid villa. De Nordligste .......... a. Lille jord- og stenhøj, røse 4 m i tvm. l. Røse, 7 m i tvm; den nordlige trediedel sløjfet, støder op til skærvebelagt grund om hvid villa.

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Røse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm. Læs videre her.

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Læs videre om

• Gravrøse, mv., Lousgaard
• Skanse, Gudhjem
• Skanse, Østerlarsker - #2
• Skanse, Østerlarsker - #3
• Skanse, Østerlarsker - #4

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder