Herning ligger på en bakkeø omgivet af fladt land, som Herningmotorvejen skærer sig igennem. Tilslutningsanlæg, rastepladser og tværbroer til den nye motorvej hæver sig i kontrast til den plane flade og præger det oprindelige landskab. De nye infrastrukturer har også affødt store søer efter udgravning af grus til dæmningsanlæg. For at indpasse infrastrukturen i landskabet og samtidig give trafikanterne smukke udsigter udformede Vibeke Rønnow Landskabsarkitekter i årene 2005‑08 de nye søer, hvor rute 18 krydser rute 15 mellem Bording og Herning samt på strækningen mellem Herning og Brande. Dertil kommer dæmninger, rastepladser og beplantninger som skulpturelle landskabselementer.
Inde i byen har mange års parkpolitisk indsats fra 1960’erne og frem, varetaget af bl.a. stadsgartnerne Immanuel Thomasen og Lars Østerbye, resulteret i grønne områder, parker, anlæg og vejplantninger i det tidligere ret træfattige landskab. Langs H.P. Hansens Vej er der eksempelvis et flere kilometer langt og 50 m bredt græsbånd med store, fuldkronede egetræer. Der er udlagt store grønne områder vest og nord for byen, og i de senere år er der tillige rejst skov og anlagt flere søer.
Hedeselskabet anlagde i 1867 Vestre Anlæg som planteskole, og i 1894 blev den omdannet til park af skovrider Peter Gottlieb Koch Borch. I anlægget, der præges af mange store træer, blev der i 1896 opsat en granitobelisk med bronzeportrætmedaljon af E. Dalgas og i 1934 bronzeskulpturen Herningpigen i et ottekantet bassin af billedhuggeren Mathilius Schack Elo. Syd for banegården anlagde Hedeselskabet Søndre Anlæg i 1896 efter Dalgas’ tegninger fra 1881. Anlægget breder sig over et stort stykke af Knudmose, hvortil der er vid udsigt. I 1907 overgik den til kommunalt eje og har i dag sø, store træer, grønne plæner, lægivende plantninger og en naturlegeplads.
Mindeparken, udformet 1947‑51 af havearkitekt Georg Boye, udgøres af to dele med forskellig karakter, delvis betinget af arealets krumme form.
Fra Dalgasgade 45 leder en smøge til Hosebinderlaugets lille gårdhave, skabt i 1990 af Sven-Ingvar Andersson og Henrik Pøhlsgaard. På en grusflade, dekoreret med en blå keramisk cirkel og chausséstenbånd, ses Betty Engholms tre naturtro keramikfår i en lund af rønnebærtræer.
Jeppe Aagaard Andersen ændrede i 1996 Torvet i Herning til en stor, trapezformet plads belagt med granit, der skråner fra Herning Kirke ned mod gågaden, og hvor midteraksen markeres af smalle granitstriber. 2010‑14 blev en del torve og gader i Herning bymidte, bl.a. gågaden med klippede lindetræer, omlagt med et uregelmæssigt mønster af granitflager udformet af Schønherr.
Ved Herning Gymnasium, udvidet af Cubo Arkitekter, er det ligeledes Schønherr, som i 2014 omformede gårdrummet. En stor asymmetrisk form udført i sleben, hvid beton hæver og sænker sig, så der opstår mange opholdsmuligheder. Betonområdet omgives af fyr og birk i græs.
