Efter fundet af Ole Rømers Observatorium Tusculanum i 1978 blev der indrettet et museum, Ole Rømer Museet, på gården Kroppedal. Museet blev økonomisk støttet af Albertslund og Høje-Taastrup Kommuner, og i 2002 blev det statsanerkendt ved en sammenlægning med Københavns Amtsmuseumsråd, der foretog arkæologiske udgravninger og rådgivning om bevaringsværdige bygninger i Københavns omegnskommuner. Det nye museum overtog samtidig det arkæologiske ansvar i en række af omegnskommunerne – opgaver som det daværende Københavns Amtsmuseumsråd hidtil havde varetaget. Ved sammenlægningen, hvori også Byhistorisk Samling og Arkiv (Blaakildegaard) i Taastrup samt Lokalhistorisk Samling (Toftekærgård) i Albertslund indgik, fik det navnet Kroppedal Museum.

Kroppedal Museum er i dag et museum for astronomihistorie, nyere tids kulturhistorie og arkæologi, og det udstiller især på Kroppedal og Byhistorisk Samling og Arkiv samt på lokalarkivet på Bredekærgård i Ishøj Kommune og Herlev Kommunes Lokalarkiv. Hertil er der åbent i Taastrup Vandtårn fra maj til november.

Ole Rømers landobservatorium

Ole Rømers meridiankreds afbildet i Peder Nielsen Horrebows Basis Astronomiæ, 1735.

.

Astronomen Ole Rømer havde fra 1704 et observatorium i Vridsløsemagle, og Kroppedal Museum dækker derfor også dansk astronomihistorie.

Observatorium Tusculanum

I 1978 fandt og udgravede Nationalmuseet ved Vridsløsemagle Ole Rømers landobservatorium, som kaldtes Tusculanum. Her havde han i 1704 opført en bygning med to rum, skorsten og tre stolper til ophæng af astronomiske instrumenter på sin svigerfars jord. Rømer, der samme år opfandt meridiankredskikkerten, havde fra sit observatorium en direkte sigtelinje til Rundetårn, hvilket var nødvendigt for at observere stjernernes gang over himlen, og han påviste lysets hastighed. Meridiankredsen anvendes til eksakt bestemmelse af himmellegemernes positioner. Det består af en kikkert, der kan drejes om en øst-vestakse, dvs. mod meridianen (længdegrader). Positionsbestemmelse opnås ved at aflæse legemets højde og rektascension, dvs. den første af de to vinkler, der udgør koordinatsættet til en position, når et himmellegeme passerer den lokale meridian. Den anden, højden, aflæses på en skala, mens tiden aflæses på et ur, som viser stjernetid.

Efter Rømers død i 1710 forfaldt huset og blev siden nedbrudt, men i 1970’erne satte musiklæreren Claus Thykier sig for at finde det, hvilket lykkedes i 1978. Resterne ligger i dag som en del af Vestskoven, og gadenavnene i landsbyen har navne efter Ole Rømer og hans svigerfamilie.

I 1983 foretog Nationalmuseet og Ole Rømer Museet desuden udgravninger af ladegården til landstedet Pilenborg, der i begyndelsen af 1700-tallet var i Rømers svigerfamilies, den lærde Bartholinslægts, besiddelse. Her opholdt Ole Rømer sig, når han brugte sit observatorium.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Høje-Taastrup Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv