4411-12-1
.
4411-12-2
.

I bondestenalderen blev der bygget en storstensgrav på bakkedraget nær nutidens Skelde på Broagerland. Gennem oldtiden skete en række ombygninger af gravhøjen, og blandt andet i bronzealderen blev der opført nye dele til fortidsmindet. Også i senere perioder har der været aktivitet på stedet, hvor gravhøjen ligger, og fortidsmindet er således et eksempel på en meget lang aktivitet på stedet lige fra bondestenalderen og frem til nutidens huse tæt ved gravhøjen. Store dele af gravhøjens høj er i dag fjernet og kun den nederste del er bevaret. Men i skellet mellem de to marker ses endnu en del af gravhøjens høj. Ved at se skellet mellem markerne, kan man således få et indtryk af gravhøjens oprindelige højde.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
441112
Sted- og lokalitetsnummer
230301-306
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3000 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3000 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3000 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Stammekiste, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Brandgrav i trækiste, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Grube (uspecificeret funktion), Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Ler, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 174 e.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj, 19,4 m lang, 5 m bred og 0,5 m høj. Orienteret øst-vest. I vestenden et øst-vestorienteret dyssekammer, 2,85 m langt, 1,5 m bredt og 0,7 m dybt. Kammeret består af 2 sten i hver langside og 1 sten i hver ende ; ingen dæksten. Den af sten opbyggede langhøj har randsten, hvoraf nogle står på plads, mens andre er væltede. Udstrækningen af en senere bronzealderhøj er øst, syd og vest for højen markeret med delvis nedgravede sten i jordoverfladen. En ældre fase er markeret med 24 mindre sten i en indre kreds, en yngre fase med 30 større sten i en ydre kreds. Mellem langhøjen og skellet er den indre stenkreds dog den originale. To grave fra bronzealderhøjen er markeret med flade sten, den ene grav ligger midt på langhøjen, den anden grav ligger, hvor de to stenkredse i vest rammer skellet. Det fredede areal udgør 40 x 25 m. Anlæggene er restaurerede i 1992.

Undersøgelseshistorie

1984
Beskadigelse/hærværk - Haderslev Museum
1984
Museal besigtigelse - Haderslev Museum
1989
Planlagt byggeri/anlæg - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1990
Dyrkning/land- og skovbrug - Haderslev Museum
1990
Museal besigtigelse - Haderslev Museum
1990
Museal prøvegravning - Haderslev MuseumPrøvegravning i langhøj med velbevaret dyssekammer, datering TNC/MNI. Hidtil har kammeret været betragtet som hørende til sb.37, men undersøgelsen viste at det pågældende gravanlæg er et selvstændigt, hidtil uregistreret anlæg, beliggende syd for sb.37.
1991
Tinglysning - Haderslev Museum
1991
Museal restaurering - Haderslev Museum
1991
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Museal udgravning - Haderslev MuseumUdgravning af den del af anlæggene, som ligger syd for hegnet til nabomarken. Undersøgelsen afslørede en velbevaret tidlig neolitisk (TNC) langhøj med et uplyndret dyssekammer i vestenden. Kammeret indeholdt en kraveflaske og en øskenflaske. Oven i langhøjen var anlagt en æ. bronzealders egekistegrav (per.II) indeholdende en pålstav. Over denne grav var rejst en rundhøj, som omsluttede det meste af langhøjen, bortset fra langhøjens vestlige ende, som blev fjernet ved den lejlighed samt dæksten over dyssekammeret og randstenene her. Rundhøjen er på et tidspunkt (per. II-III) udvidet med bl.a. en randstenskæde af meget store sten. Der er ikke påvist et gravanlæg centralt i udvidelsen, men en rig kvindegrav fra per. III fandtes nedgravet i nordvestsiden af den udvidede høj. Graven indeholdt spiraløreringe af guld, hals- armringe og ankelringe af bronze, bøjlenål og bronzespiraler, spiralplader, bæltedåse, tutulus, spiralperler af guld og en blå glasperle. I fodenden af graven fandtes en samling brændte ben, formentlig af menneske. I østsiden af højen fandtes en urnegrav uden udstyr, datering y.bronzealder. Rundt om gravhøjen fandtes et antal lertagningsgruber med bl.a. skår fra æ.romersk jernalder. Herved er en del af den yngste randstenskæde blev fjernet. Øst for højen fandtes adskillige stolpehuller fra langhuse, måske treskibede. Efter undersøgelsen blev anlæggene fredet og delvist rekonstrueret. Undersøgelsen opklarede, at tidligere udgravninger 1934 af J.Raben på stedet er foretaget nord for hegnet i sb.37.
1991
Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1992
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDer blev gravet en grøft for at belyse den tidligere overpløjede og nu udgravede langdysses konstruktion og stratigrafi. Dyssen havde været delvis dækket af en bronzealderhøj. Alle nedskredne sten blev lagt op på højen og dyssens randstenskæde blev blotlagt. Nye randsten blev tilføjet, hvor de manglede. De fleste af de bærbare sten fra bronzealderhøjenes fodkæder blev lagt op på langdyssen. Stenlejerne for bronzealdergravene blev markeret med en række store tykke sten med flad overside. Jordbunkerne fra udgravningerne blev jævnet ud over langdyssen, idet dyssens randsten så vidt muligt blev bevaret synlige. Efter udjævning blev bronzealderhøjenes stenkæder markeret med de bevarede in situ sten eller tilførte og delvist nedgravede sten. Området blev tilsået med græs. Se beretning.
1994
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2014
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links