Langhøj, mv., Tved Skov

Original fredningstekst

Dobbeltjættestue, 10 x 18 m. Orienteret i N-S. Omsat med rand- sten (i S 2, V 1 og N 5). Begge kamre og gang udgravet. Ingen dæksten. Nordlige kammer: 2 x 6 m og med 15 sidesten, og 1 gangsten i N og 3 i S. Sydlige kammer: 2 x 5 m og med 13 side- sten. Gang med 2 og 3 sidesten. I skov.

Undersøgelseshistorie

1875: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875: Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1978: Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1978: Museal restaurering - Langelands Museum
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDobbeltjættestue, 2,2 x 21,4 x 11,0 m., orienteret NNØ/SSV. N-lige kammer måler 7,0 x 2,4 m. og er sat af 13 bæresten, hvortil kommer S-lige gavlsten samt endnu en bæresten, der begge indgår i N-lige såvel som S-lige kammer. Bæresten indtil 1,7 m. høje. N-ligste dæksten in situ, iøvrigt mangler alle dæksten i begge kamre. Den Ø-vendte gang måler 3,7 x 1,0 m. og består mod N af 3 bæresten, mod S af 3 bæresten og 2 karmsten, hvortil svarer 2 tærskelsten i gangbunden. S-lige kammer måler 4,9 x 2,4 m. og består af 11 bæresten plus ovennævnte to "fælles" bæresten. Gangen 4,4 x 1,0 m., mod N med 4, mod S med 3 bæresten, af hvilke 1 i hver side fungerer som karmsten, med tilsvarende fælles tærskelsten. 1 dæksten replaceret over gangen ved restaurering af anlægget. Randstenskæde langs hele den rektangulære højs Ø-side samt Ø-lige dele af kantsiderne. Udgravet og restaureret. Stenudfyldninger herfra ses mellem bæresten og randsten samt stenopbygninger hist og her som erstatning for forsvundne megalitsten. ** Seværdighedsforklaring ** Ualmindelig smukt og instruktivt eksempel på en ikke almindelig megalittype. Meget smukt beliggende i lysning i bøgehøjskov, tæt ved offentlig vej. En gangsti fører herfra til anlægget. Skilt ved sognevejen. Omtalt i trykt oldtidsminde-vejviser fra LMR. Bevoksning: 1982: Græs
1995: Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn hjørnesten i dobbeltjættestuen var væltet. Der blev lagt et udgravningsfelt med to profiler bag hjørnestenen for at muliggøre oprejsning og registrere højens opbygning. Hjørnestenen blev rejst og sikret ved montering af rustfri stålstænger, som blev svejset sammen med de to nabobæresten og sat fast i sten og mørtel omkring foden af stenen. Udgravningsfeltet blev delvist opfyldt med håndstore sten. To andre bæresten, der hældede kraftigt ind i kammeret, blev sikret ved montering af stålspindler svejset sammen med nabostenene. Dobbeltjættestuens tørmure blev afrenset og restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med tilførte sten. Gulvene i kamre og gange blev oprenset for nedfalden højfyld og dækket med 12-15 cm ærtesten. Overskydende ærtesten blev fordelt ud foran indgangene til dobbeltjættestuen for at stabilisere og dræne området. Løstliggende stenblokke fra højoverfladen blev fjernet fra højen og deponeret i nærheden eller benyttet i tørmursrestaureringen. Se beretning.
2005: Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Kulturlag

Kulturlag, inden for arkæologien jordlag af varierende tykkelse, dannet af affald efter menneskelig aktivitet. De kan fx indeholde måltidsrester, redskaber og keramikskår. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks