Oversigt set fra NØ
.
Oversigt set fra V
.
Vestlige kammerindgang, set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
171339
Sted- og lokalitetsnummer
140706-26
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 250000 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/6 1892, partikulier P. Jensen. Diplom. Afmærkn.: MS 1915, oberstl. Lund...... Langhøj, 3 x 22 x 52 m (SV-NØ). Østlig i højen ligger en vældig overligger 3 x 2,5 m stor, en af bærestenene ses mod SV. Nedgravning i top ses 3 steder. Randsten ses mod NV, S og NØ. Bevokset med træer og buske.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 145 F. l. 59 F. br., c 10 F høi, bevoxet med tæt Krat. I Kanten af Høien, langs begge Sider, ses en Række store Sten, i den østlige og vestlige Ende, hvor de ikke ere skjulte af Krattet, ere de 4-5 F. høie. 40 F. fra den vestlige Rand af Dyssen ligger i Overfladen af Høien en stor Sten, 10 F. 9 T. l 9 F 8 T br, der dækker et stenbygget Gravkammer. Dette bestaar af 7 Bæresten, mod Vest er en Sten borttaget. Kammerets Form kan ikke bestemt angives, da Graven er fyldt med Jord til 1½ F. fra Overliggerens Underside. Høiens Retning er Ø-V. [[F.M. 1892 MS 1915]] Bevoksning: 1990: Løvkrat og Løvtræer
1882
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLang]]høj[[ dysse 3 x 22 x 52 m (SV-NØ). Østlig i højen ligger en vældig overligger 3 x 2,5 m stor, en af bærestenene ses mod SV. Nedgravning i top ses 3 steder (det ene er stedet med overliggeren). Randsten ses mod NV, S og NØ. Bevokset med træer og buske. FM 1892 MS 1915
1960
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaureret 1960 j.nr. 1279/60 [[= A51038]]
1960
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRestaureret langdysse orienteret VNV/ØSØ, omsat med en næsten fuldstændig kæde af ialt 62 store randsten, fordelt på 27 i S, 6 i V, 22 i N (her synes at mangle c.a. 8-9 stk) og 7 i Ø. Gavlstenene er af usædvanlig og imponerende højde: i V op til 2,75 m høje, i Ø 2,5 m. Højfylden rejser sig tagformet op til 3 meters højde, helt overlejrende dækstenene over de to tilgængelige kamre, begge med gang ind fra S-siden: Østlige kammer: Polygonalt, sat af 7 meget store bæresten, måler ca. 3,5 x 3 m, ca. 1,9 m højt (fuld ståhøjde). Kammeret dækkes helt af 1 mægtig dæksten, der sine steder hviler på indskudssten. Gangen er sat af 4 bærestenspar overlejret af 5 dæksten. Inderst 1 tærskelsten. Vestlige kammer: Polygonalt, sat af 8 bæresten, ca. 3 x 3 m, højde 1,6 m, dækkes af 1 dæksten. Gangen har i Ø 3, i V 4 bæresten, og 3 dæksten. Ingen tærskel. I kammeret står nøgne jordflader mellem bæresten hhv. over for gangåbningen og V for denne. Her er tydeligvis fjernet stenfliser, der har dækket for den nu blottede højfyld. Højens østlige halvdel er stærkt tilgroet med abornris og andet krat. Den vestlige halvdel er uden krat, men har til gengæld flere store bare pletter, hvor højfyld p.gr.a. vejr og færdsel eroderes ned mellem randstenene, jfr. fotos. I toppen er gravet et 0,5 x 0,5 m stort hul, ca. 0,2 m dybt. ** Seværdighedsforklaring ** Et af landets stateligste og mest imponerende megalitmonumenter, men sine 2 velbevarede kamre og den usædvanlig flotte randstenskæde. Bevoksning: 1990: Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum"Kongehøj", langdysse beliggende ved indkørslen til gården Voldstedlund.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links