Oversigt set fra NØ
.
Indgangsparti set fra SØ
.
Oversigt set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
171284
Sted- og lokalitetsnummer
140706-36
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 19/2 1890, købt. Afmærkn.: MS 1915, oberstl. Lund. "Jordhøj" 5 x 27 m. Mod SØ ses en stensat gang, der åbner ind til en jætte- stue. Åbningen meget lav, en jernlåge for. Græs-lynggroet, lidt buskvækst. I ager. NMI: Fredningen står dog ikke i tingbogen.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøi, 55 F. i Tværmaal, 13 F. høi, fuldstændig bevaret. I Randen sidde enkelte større Sten ]]"Ormehøj"[[ [["Jordhøj"]]
1890
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj 5 x 27 m, "Jordhøj". Mod SØ ses en stensat gang, der åbner ind til en jættestue. Åbningen meget lav, en jernlåge for. Græs-lynggroet, lidt buskvækst. I ager. Fredningen står dog ikke i tingbogen. FM 1890 MS 1915A9683-9708 og A26195-96. ]]A9709-9730[[
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Jordhøj" - del af "Tvillingehøje". Kuplet høj, bevokset med græs, lidt lyng, brombærkrat og mindre løvtræer. I højens SØ-side findes en stensat gang, der fører ind til et ovalt jættestuekammer. Åbningen er lav, men stiger ind mod kammeret, der er i mandshøjde. I gangen findes en jernlåge. I S-siden findes lige bag MS-stenen en flad, ældre og tilgroet lavning på 4 x 1 x 0,5 m. Den må stamme fra en sammensynkning af et tildækket udgravningsfelt fra 1963-64. MS-stenen hælder lidt, men er ellers stabil. På højens N-side ligger en gammel halmdynge og på højen ligger enkelte spredte marksten samt sten, der tilsyneladende stammer fra en randstenskæde. Den ene af gangstenene i vestsiden er ved at skride ud. På grund af muligheden for at forveksle de store marksten og randsten, er ejeren ikke blevet pålagt at fjerne marksten. Halmdyngen er af ejeren lovet fjernet inden 1.aug. Størstedelen af højens buske og træer burde fjernes sammen med brombærkrattet. Indgangen bør sættes i stand, så der ikke er fare for yderligere sammenskridning. Højen burde forsynes med en tavle, der kort fortalte om de omfattende og enestående resultater af udgravningerne i 1890 og 1963-64. Beskadigelser udbedret: MOH 29/04-1982. JGB 8/5-1990: Enig med MOH. Den udskridningstruede bæresten i gangens V-side yderst ude ved randstenskæden bør rettes op. Trampesti bør etableres fra amtsvej S for højen. Plejebehovet er i de mellemliggende 8 år og 18 dage ikke blevet mindre! ** Seværdighedsforklaring ** Højen er velbevaret, og det enestående velbevarede jættestueanlæg med gang og kammer er meget instruktivt. Anlæggets form og konstruktion er typisk for størstedelen af de jyske jættestuer.
1994
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn sidesten i jættestuens gang hældede indad i risikabel grad. Sidestenen blev frilagt på bagsiden og rejst op. Udgravningshullet blev genopfyldt og tilsået med græs. Enkelte tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Jættestuens kammer og gang blev oprenset. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumVelbeliggende, græsklædt jættestue i ager.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links