Oversigt set fra N
.
Indret set fra N
.
Indgangsparti set fra Ø
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
171283
Sted- og lokalitetsnummer
140706-37
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Jættestue med bikammer, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 14/5 1890, købt. Afmærkn.: MS 1915, oberstl. Lund. "Ormehøj" 3,5 x 18 m. Noget forgravet. Rummer jættestue med bikammer, ud- gravet og synlig fra højens top. Hovedkammeret, der nærmest er ovalt har ingen dæksten. Bikammeret, der er som en niche VSV for hovedkammeret har dæksten og det samme har det inderste af gangen. Bevokset med græs og buske. I ager. NMI: Fredningen står dog ikke i tingbogen.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøi, 50 F. i Tværmaal, 8 F høi. I Overfladen ses to store Sten, liggende paa Kant. De synes at have været Dæksten i et udgravet, men atter tilkastet Gravkammer. ]]"Hjordhøj"[[ [["Ormehøj"]]. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1890
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj 3,5 x 18 m. "Ormehøj". Noget forgravet. Rummer jættestue med bikammer, udgravet og synlig fra højens top. Hovedkammeret, der nærmest er ovalt, har ingen dæksten. Bikamret, der er som en niche VSV for hovedkammeret, har dæksten, og det samme har det inderste af gangen. Bevokset med græs og buske. I ager. Fredningen står dog ikke i tingbogen. FM 1890 MS 1915. [[A9709-9730]] ]]A9682-9708[[
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Ormshøj", del af "Tvillinghøje". Højen er lav og affladet. I højens østside findes en stensat gang, hvis inderste del er dækket med en sten. Gangen fører ind til et ovalt jættestuekammer på 5 x 2 m, hvorfra dækstenene er fjernet og som er synligt fra toppen. Fra hovedkammerets vessysvestlige del udgår indgangen til et bikammer på 2 x 1 m. Bikammeret har 1 dæksten. Højen er bevokset med græs og løvtræer, hvoraf nogle endda gror i hovedkammeret. I hovedkammeret henligger desuden en del sekundære sten. På højen ligger enkelte spredte marksten. Da nogle sten i kanten af højen tilsyneladende er randsten, har ejeren ikke fået pålæg om at fjerne markstenene, da det kun bør ske under fagligt tilsyn. Ejeren er pålagt ikke at lægge marksten på højen i fremtiden. JGB: 8/5-1990: Kammeret sat af 10 bæresten, det aflangt-polygonale bikammer af yderligere 3. På bunden af hovedkammeret ligger to store dækstensfragmenter samt flere mindre sten. I kammeret ud for gangen står en meget stor, næsten udgået hyld (samt flere mindre). I bikammeret udøver ræv eller græsling livlig graveaktivitet mellem bærestenene, der på længere sigt kan trues (undermineres) herved. Højen er græsklædt med spredte træer af eg, røn, seljerøn og hyld. Den bør ubetinget plejes. ** Seværdighedsforklaring ** Som højen henligger med et åbent hovedkammer, er den overordentlig instruktiv med henblik på jættestuernes konstruktion og supplerer dermed nabohøjen, "Jordhøj", der har et helt tildækket kammer. Jættestuer med bikammer er i øvrigt sjældne. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1994
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorUnder tømning af det åbne kammer væltede en hjørnestenen i jættestuens bikammer. Den blev genrejst og sikret ved montering af rustfri stålarmering, som blev støbt ind i cement på bagsiden. Et afsprængt stykke af en formodet dæksten blev flyttet ud af jættestuen og lagt ved højens sydvestside. Jættestuens tørmure blev afrenset, dokumenteret og restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Yderst i gangen lå den formodede dørsten, som blev anbragt mellem gangens næst yderste bæresten. Jættestuens kammer og gang blev oprenset for nedfalden højfyld. De opgravede sten blev lagt tilbage på kammerets gulv i et jævnt lag. Den opgravede jord blev fordelt i højens fordybninger og tilsået med græs. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumOrmehøj. Velbeligende, græsklædt og åbentstående jættesue i ager.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links