Oversigt set fra NV
.
Kammer set fra N
.
Kammer, set fra Ø
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
171338
Sted- og lokalitetsnummer
140706-27
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/6 1892, partikulier P. Jensen. Diplom. Afmærkn.: MS 1915, oberstl. Lund. Høj, 2,8 x 24 m. Midt i højen en udgravning, i bunden af hvilken, en lille jættestue med gang mod øst. Kamret 2 m langt og 1,7 m bredt. Over gangen to overliggere. Ingen overligger over kamret.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøi, 70 F. i Tværmaal, 14 F. høi, udgravet lige til Bunden. Deri en Gangbygning med Retning Ø-V: Gangen, der fører ind fra Syd, bestaar af 3 Sten i hver Side og er dækket af 2 Overliggere, en tredie, der har dækket over de to yderste Sten, er borttaget. Det ovale Gravkammer bestaar nu af 7 Sidesten, Overliggeren og en Stenblok i det sydvestlige Hjørne mangler, (se Pl. 29). Indvendig har Kammerets Høide været c. 6 F. 9 T. I Apoteker Mikkelsens Samling i Mariager findes fra denne Gangbygning et Fund, bestaaende af 6 Spydspidser, en tresidet Pilespids, to Flintflækker, nogle uforarbeidede Ravstykker og 2 Lerkar. [[F.M. 1892 MS 1915]] Bevoksning: 1990: Løvtræer
1892
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj 2,8 x 24 m. Midt i højen en udgravning i bunden af hvilken en lille jættestue med gang mod øst. Kamret 2 m langt og 1,7 m bredt. Over gangen to overliggere. Ingen overligger over kamret. FM 1892 MS 1915
1980
Museal grafisk eller digital dokumentation - Det Kulturhistoriske Centralregister
1990
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, i hvis midte en ca. 10 x 5 m stor nedgravning. I dennes bund et polygonalt kammer, indvendig 2,3 x 2,3 m, sat af oprindelig 8 bæresten, hvoraf dog 1 mangler i VSV. I SØ-gangen, der kan følges i en længde af 2 m fra kammeret, og som består af et bærestenspar og 2 dæksten. Den inderste af disse er delvis nedskredet og hænger i SV tilsyneladende kun svagt på "skulderen" af sin ene bæresten (se skitse på berejserskemaet). Ingen (sikre) randsten ses. Bevokset med gamle bøge, der i nogen grad har bortskygget bundvegetationen. Offentlig adgang ville være ønskelig, fx via en trampesti, enten direkte fra landevejen i S, eller via markskel østfra forbundet med 1713:39. ** Seværdighedsforklaring ** En delvis "dissekeret" megalit, der anskueliggør storstesgravens oprindelige udseende. Indgår i en særdeles seværdig gruppe fortidsminder. Bevoksning: 1990: Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links