Johannes V. Jensen lader i Kongens Fald (1900‑01) Christian 2. og Mikkel Thøgersen dele celle på Sønderborg Slot: »Kong Christiern, der sprang ud som selve den flammende Utaalmodighed, med uhyre Planer, og blev Skaberen af Danmarks Mangel paa Historie.« Det er ellers ikke mangel på historie eller litterære historier, der præger grænseområdet, hvor Jens Baggesen, som var knyttet til Augustenborg Slot, bevægede sig som »grænsegænger« med værker på tysk og dansk. H.C. Andersen besøgte Gråsten Slot og Augustenborg Slot og beskriver i Mit Livs Eventyr (1855) sit møde med nationale modsætninger: »… fandt alt saa dansk og syntes her hvilede en Fredens Aand over dette smukke Sted, og det var i Høsten 1844. – Hvor snart saae jeg ikke Alt anderledes!«
Herman Bang blev født i Asserballe Præstegård på Als i 1857, og skønt familien flyttede fra øen i 1863, er slaget i 1864 skildret, som var det selvoplevet, i romanen Tine fra 1889. Her skildres sår og lidelser bag fronten: »Det er de Saaret’, der kommer, hylte Sofie, der løb frem og tilbage. Aa Herre Gud, aa Herre Gud – det er de Saaret’, der kommer. – Sikket Tog – sikket Tog!« I erindringsbogen Det hvide Hus (1898) mindes han barndomshjemmet, mens han i romanen Stuk (1887) taler om »Saarfeberen fra Dybbøl«. Krigen i 1864 og især Dybbøl har generelt sat sit præg på litteraturen, fx skriver H.C. Andersen og Wilhelm Dinesen herom. Mere end 100 år efter begivenheden skriver Ebbe Kløvedal Reich om slaget i Den bærende magt (1983), mens Bent Haller er på skanserne i Lille Lucifer (1996). I romanen Smuk er døden, som I fik (1989) skildrer Claes Johansen kampen: »Han hostede, og der løb blod og savl ud af mundvigene på ham.« I Fodfolk (1997) og i Maries krig (2005) har han også skrevet om krigen.
Massi Bruhn udsendte oprindelig Alt for fædrelandet i 1892, men romanen blev genudgivet i 2013 og indgår dermed i rækken af nyere romaner om Dybbøl, der udkom frem mod 100-året for Genforeningen i 2020. Andre er Claus Mørkbak Højrups Mordet ved Dybbøl Banke i 2014 og Hanne Reintofts Nederlagets børn (2014) om en familieskæbne efter 1864. Gynther Hansen skildrer i Lysninger (1987) arvingen til Hald Hovedgård, der vil gøre krigslykke, men som invalideret og psykologisk skamskudt lider forfærdelig deroute.
Birte Blønd skildrer konfliktfyldte erfaringer i romanen Grænsegænger (2001). Christian Skov, som voksede op på Nordals, beskriver landboliv i fx Hjemkaldelsen (1976) og Regnvejrsaften (1980), der udspiller sig i det fiktive Svenbjerg. Romanen Stranden ved Spar Es (1984), hvis titel henviser til en kro, hvor Broager Strand Camping nu er, skildrer et barns møde med sin skæbne som brudte stykker: »Måske er det de to mænds besøg, den hviskende stemme først har talt om, måske er det først af alt om det, den hviskende stemme har sagt, at det ikke er virkeligt, og det kun er inde i hende.« Halfdan Rasmussens »Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn« (1951) er et mere hyggelig møde. Eske K. Mathiesen, født i Sønderborg, udgav i 1976 sin første digtsamling, Fra spætternes have, og har siden udfoldet fuglemotiver, natur og folkelig tradition som i Den ny Uglspil (1982) samt børnebøger i et forfatterskab, der også omfatter samlingen Sønderjyske fortællere (1989).
