Als og Sankt Marie Kirken. Af . Begrænset anvendelse

Sønderborg Kommune

Kort over Sønderborg Kommune.
.

Sønderborg Kommunes logo.

.

Kong Christian X’s Bro forbinder Jylland med Als over den sydlige del af Als Sund. Broen blev indviet i 1930 af Christian 10. På billedet ser man mod Als og Sankt Marie Kirken.

.

Artikelstart

I Riddersalen på Sønderborg Slot d. 23. december 2004 blev aftalen om en ny storkommune underskrevet af de daværende Sønderborg, Gråsten, Nordborg, Augustenborg, Broager, Sundeved og Sydals Kommuner. Fusionen fandt sted som led i Strukturreformen og trådte i kraft d. 1. januar 2007. Den nye Sønderborg Kommune havde fra begyndelsen over 76.000 indbyggere og består af 50 byer og landsbyer. Ca. 60 % af befolkningen bor i de fem største byer.

Faktaboks

Areal
496,5 km²
Højeste punkt
80,4 m.o.h. (Høgebjerg)
Kystlinje
251 km
Region
Syddanmark
Stift
Haderslev
Provsti
Sønderborg
Antal sogne
26
Befolkningsudvikling
52.288 personer (1950), 74.886 personer (1980), 74.220 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
149 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,8 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
272.247 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)

Kommunen ligger i det sydøstligste hjørne af Sønderjylland, deler grænse i vest med Aabenraa Kommune, nordøst for kommunen ligger Lillebælt og Fyn, og sydpå ligger Flensborg Fjord, der udgør overgangen til Tyskland. Kommunen er en udpræget kystkommune med en 251 km lang varieret kyst med mange fjorde og en lang, forholdsvis lige kyststrækning på det østlige Als. Her er særligt Mommark Klint interessant, da aflejringer fra hele mellemistiden Eem er synlige her som det eneste sted i landet. Det frugtbare morænelandskab og tunneldalene på det nordlige Als er dannet af is og smeltevand under sidste istid. I store søer omkranset af dødis blev vældige mængder af stenfrit issøler aflejret og dannede basis for en senere omfattende teglindustri. I dag findes stadig seks teglværker omkring Nybøl Nor. Efter istiden skyllede Littorinahavet ind over området og dannede de mange fjorde. Senere afvandede og inddæmmede man de tidligere fjordarme for at skabe mere landbrugsjord, og senere igen skabtes lavvandede søer ved de tidligere fjordarme. Et eksempel herpå er søen Oldenor, genoprettet i 1993. Friluftslivet kan udleves i Gråstenskovene, Sønderskov og Nørreskov, på badestrandene, til vands med sejlbåd og kajak, og ikke mindst er der mulighed for en lang vandretur på de gamle gendarmstier.

De første spor fra mennesker i området stammer fra senistiden (ca. 11.000- ca. 10.500 f. Kr.). Fra yngre stenalder og bronzealderen findes talrige gravhøje, og der er bl.a. fundet krigsbytte fra yngre romersk jernalder i Nydam Mose, herunder den 23 m lange klinkbyggede Nydambåd fra ca. 320. Landsbyer med stenkirker blev anlagt i tidlig middelalder, hvor også borgen Nordborg blev bygget, formentlig efter en række vendiske angreb på Als. Borgen blev i 1600-tallet hovedsæde for et lille hertugdømme, og byen Nordborg voksede ud herfra.

Omkring år 1200 grundlagdes borgen i Sønderborg – nu Sønderborg Slot – for at forsvare byen og som en del af rigets forsvar mod fjender syd for Østersøen. Under kongernes og hertugernes kampe om Sønderjylland i perioden 1200‑1400 var Sønderborg den stærkeste borg og primært i hertugernes besiddelse, men også belejret af kong Valdemar Atterdag og kong Erik af Pommern. Sønderborg Slot har fungeret som fængsel for Christian 2. og har gennem tiden undergået forandringer fra renæssanceslot til barokslot. Det har været dansk og tysk kaserne, og er i dag som museum en del af Museum Sønderjylland, som har det kulturhistoriske og arkæologiske ansvar i kommunen.

Slottet danner også rammen for det festlige optog under den årlige og traditionsrige ringriderfest, inden optoget bevæger sig gennem byen til Ringriderpladsen. Slottene i kommunen tæller også Augustenborg Slot og Gråsten Slot, der begge blev grundlag for bysamfund. Gråsten Slot blev kongelig sommerbolig fra 1935, og også her er ringriderfesten synlig, når rytterne rider ind på slotspladsen og hilser på kongefamilien. Kommunen er i det hele taget rig på historiske bygninger. Den gode jord har været grundlaget for hele 17 herregårde, og der er ikke mindre end 27 kirker i kommunen, hertil kommer Sønderborg Slotskapel. Endvidere findes der adskillige ældre præstegårde, hvoraf tre blev nomineret i en konkurrence om landets smukkeste præstegård i 2018.

I 1856 anlagdes pontonbroen Kong Frederik VII’s Bro over Als Sund fra Sønderborg til Dybbølsiden. Her findes Dybbøl Banke, som var krigsskueplads under både 1. og 2. Slesvigske Krig. Det var her, de danske stillinger blev stormet i 1864, efterfulgt af en invasion af hele Als. Kommunens område og resten af Sønderjylland blev afstået af Danmark og indgik som en del af Preussen fra 1867. Først ved Genforeningen i 1920 blev området en del af kongeriget Danmark. I 1992 indviedes Historiecenter Dybbøl Banke, der er et statsstøttet aktivitetscenter, som dokumenterer krigen i 1864.

Pontonbroen over Als Sund blev i 1930 erstattet af klapbroen Kong Christian X’s Bro, og i det hele taget blev infrastrukturen forbedret. Svineslagterier blev etableret i både Sønderborg og Gråsten, og industrien var i fremgang. Særlig godt gik det for industrivirksomheden Danfoss, der i midten af 1900-tallet nåede mange tusind ansatte og åbnede produktion ikke kun på Nordals, men også fx i Gråsten. Danfoss er stadig Sønderjyllands største arbejdsplads. I 2018 beskæftigede den internationale virksomhed og de to andre store virksomheder LINAK og Danish Crown over en tredjedel af de privatansatte i kommunen, der er landets femtestørste målt på antal ansatte i industrien. Den største offentlige arbejdsplads er Sønderborg Sygehus. Sønderborg er tilmed en kommune med en mangfoldighed af skoler – både på grundskoleniveau og i forhold til erhvervsuddannelserne. De videregående uddannelser er samlet i det nye videns- og kulturcenter Alsion i Sønderborg.

På den musikalske front findes Sønderborg Musikforening og Sønderjyllands Symfoniorkester såvel som den rytmiske musik på Sønderborghus. Sønderborg Teaterforening viser omkring 40 forestillinger, bl.a. på Sønderborg Teater og Alsion. Kommunen har over 50 medborgerhuse, forsamlingshuse og foreningshuse med mange kulturelle aktiviteter. På sportens område kan man sammen med ca. 2.000 andre tilskuere opleve SønderjyskE i Håndboldligaen i Broager Sparekasse Skansen. Efter alle aktiviteterne må det være tid til at nyde et sønderjysk kaffebord, som mindst bør bestå af 14 forskellige kager.

Kommunevåben

Sønderborg Kommunes våben.

.

Borgen i våbenet repræsenterer Sønderborg Slot ved Als Sund. Motivet kendes i segl for Sønderborg fra 1644, men kan være ældre. Den nuværende kommune viderefører våbenet. Det er godkendt i Rigsarkivet d. 15. november 2006 og er tegnet af Mollerup Designlab. Våbenets blasonering (beskrivelse): I sølv en rød borg over tre blå bølger.

Natur og landskab

Mens størstedelen af Sønderborg Kommunes 251 km lange kyst er uregelmæssig med talrige fjorde, vige og nor, har det frie stræk mod Fyn og Det Fynske Øhav udlignet østkysten af Als. Derved er der opstået en mere ensartet klintkyst, hvor bølgernes erosion har blottet de gamle aflejringer og givet et indblik i fortiden og landskabets dannelseshistorie. Det gælder ikke mindst for kystklinten ved Mommark.

.

Sønderborg Kommune er overvejende en kystkommune med en varieret og ofte dybt indskåret kystlinje, der strækker sig langs fastlandet med Sundeved og Broager Land og videre rundt om Als og halvøen Kegnæs. Landskabet er hovedsagelig dannet af is og smeltevand i sidste istid, og da kommunen ligger øst for Hovedstilstandslinjen, dækkes størstedelen af området af frugtbar moræne. Under isen eroderede smeltevandet dybe dale i landskabet, hvilket bl.a. kan ses på det nordlige Als, der gennemskæres af et netværk af tunneldale, heriblandt dalen med Nordborg Bæk og Nordborg Sø. Mod slutningen af sidste istid lå der store søer omkranset af dødis ved Nybøl Nor, Egernsund og Iller. I søerne blev der aflejret store mængder stenfrit issøler, som siden kom til at danne grundlag for en betydelig teglindustri. Ved de store lerforekomster har der således ligget ca. 65 teglværker, om end der i dag kun er seks tilbage.

Efter istiden skyllede Littorinahavet (Stenalderhavet) ind over området, druknede det kystnære istidslandskab og dannede de talrige fjorde og stejle klinter, som også præger kysterne i dag. I forsøget på at skabe nyt landbrugsland blev flere af de tidligere fjordarme inddæmmet og afvandet. På Nordals er enkelte af de tørlagte fjordarme siden genoprettet som lavvandede søer. Det gælder Oldenor, som blev genoprettet i 1993, samt Mjels Sø og Bundsø, der dukkede op i landskabet i hhv. 2005 og 2015. Også Slotssøen ved Gråsten var oprindelig et nor, som blev inddæmmet.

Kommunen er forholdsvis skovfattig, men rummer dog flere større løvskove, som trives på den frugtbare morænejord. I dag udgøres de største skovarealer af Gråstenskovene, Sønderskov og Nørreskov, der alle tidligere fungerede som hertugelige jagtrevirer. I dag er de statsskove og drives efter naturnære principper. En del af Gråstenskovene er desuden udlagt som urørt skov.

Det åbne land præges af intensiv landbrugsdrift, og tilsammen dækker landbrug og gartneri hele 69 % af kommunens areal. Selv om landbrugsarealet begrænser antallet af åbne naturarealer, rummer kommunen stadig en del ferske enge og moser. Vandhullerne i det åbne land fungerer som ynglested for bl.a. løvfrøen, som har en ganske stor bestand på Als, mens strandtudsen har nydt godt af de vandhuller, som kommunen har anlagt i Dynt Strandmose.

For at styrke de kystnære fiskebestande har foreningen Als Stenrev i samarbejde med kommunen og forskellige forskningsinstitutioner udlagt en række nye stenrev, der skal kompensere for de mange tusind kubikmeter rev, som gennem tiden er fjernet ved stenfiskeri. Ved stranden Fluepapiret er der desuden udlagt et rev tæt på kysten, så snorkel- og flaskedykkere kan følge dets udvikling på nært hold.

Netop kysten og havet er et af kommunens største friluftsaktiver. Sejlbåde bevæger sig ind gennem fjorde og bugter og lægger til kaj i de mange lystbådehavne, mens havkajakkerne følger kysten, hvor man flere steder kan slå lejr og fx overnatte i shelter. Der er også rige bademuligheder fra kommunens talrige badestrande, ligesom man kan teste fiskelykken på kystens havørreder. Flere steder, ikke mindst i Nordborg Sø på Nordals, er der også mulighed for at få store karper på krogen. Kommunen kan desuden opleves til fods fra Gendarmstien og de mange kystnære vandrestier eller fra hesteryg ad Riderute Als, som undervejs kan byde på både høhoteller, hestefolde og sheltere.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Sønderborg Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Sønderborg Kommune.

.

To velbevarede langdysser fra ca. 3500-ca. 3300 f. Kr. på hele 34 og 53 m ligger side om side i det kystnære skovområde Blommeskobbel, der ligger ud til Lillebælt. Dysserne er en del af et større dyssekompleks i området, der også omfatter flere runddysser og endnu en langdysse med to stenkamre.

.

De tidligste spor efter mennesker i Sønderborg Kommune stammer fra senistidens elg- og rensdyrjægere, men også de følgende årtusinders jægerbefolkning er der dukket spor op af. Der er bevaret et stort antal gravhøje og storstensgrave fra bondebefolkningen i yngre stenalder, men der er kun gjort få fund af dens bopladser. Bronzealderen træder fortrinsvis frem i landskabet i kraft af de mange gravhøje, heriblandt Skeldegraven, en af de rigeste bronzealdergrave i Danmark. De arkæologiske fund viser desuden, at jernalderbebyggelser var til stede i hele kommunens område, og de rige fund fra offermosen Nydam Mose vidner formentlig om kampe om området på denne tid. De gode sejlforhold i området har formentlig været af betydning i vikingetiden, og der er også mange spor af vikingetiden i kommunen i form af såvel gravhøje som skibssætninger samt spor efter bebyggelser.

I middelalderens første århundreder skete der en kraftig befolkningsvækst. Der blev anlagt en del landsbyer, og der rejstes stenkirker; store dele af området var tæt bebygget. Den sorte død og senmiddelalderens kriser førte tilsyneladende hverken til nedlæggelse af kirker eller landsbyer. Borgen Nordborg blev anlagt i 1100-tallet til forsvar mod vendiske angreb; Sønderborg fik købstadsprivilegier i 1400-tallet, men var i høj grad underlagt Flensborg i det nuværende Nordtyskland, som i en periode havde monopol på handelen med bønderne på Als og Sundeved. Landbruget var i middelalderen præget af korndyrkning, mens kvægavl ikke havde stor betydning. Den rige jord førte til fremvæksten af en betydelig herremandsstand i området.

Efter en befolkningsfremgang i 1500-tallet var der i 1600-tallet stagnation eller ligefrem tilbagegang pga. krige og epidemier. I 1700-tallet begyndte befolkningstallet atter at vokse. Udskiftningen af landsbyerne skete i 1770’erne og 1780’erne; landbruget var nu præget af kornavl samt en del malkekvæg. Ud over købstaden Sønderborg voksede der efterhånden bysamfund op omkring slottene Nordborg, Augustenborg og Gråsten. Området havde haft ringe veje, og en stor del af transporten foregik derfor til søs. En vigtig forbedring skete med anlæggelsen af en pontonbro over Als Sund til Sønderborg i 1856.

Dybbøl var skueplads for voldsomme kampe under 1. og 2. Slesvigske Krig, og området forbindes især med de hårde kampe i 1864, hvor de danske stillinger ved Dybbøl blev stormet, Sønderborg bombarderet, og Als invaderet. Dybbøl Mølle og skanserne ved Dybbøl blev siden vigtige nationale symboler.

Efter krigen blev området afstået af Danmark, og i 1867 indlemmedes det i Preussen. Ligesom i det øvrige Sønderjylland var området involveret i 1. Verdenskrig. Efter Genforeningen i 1920 blev infrastrukturen forbedret. Landbruget kom i stigende grad til at rette sig mod animalsk produktion, og der blev oprettet andelssvineslagterier i såvel Sønderborg som Gråsten. Der blev etableret industrivirksomheder i Sønderborg, bl.a. inden for tekstil og metal. Kommunens vigtigste virksomhed blev imidlertid Danfoss på Nordals, som i midten af 1900-tallet hurtigt voksede til at blive områdets største virksomhed med mange tusindansatte. Den voldsomme befolkningsstigning i lokalområdet førte til, at der kom nye boligområder og institutioner. Danfoss indledte siden produktion andre steder i kommunen, fx i Gråsten, og flere teknologivirksomheder kom til på Als. Sundheds- og uddannelsessektorerne blev kraftig udvidet mod slutningen af århundredet; Sønderborg Sygehus blev en stor arbejdsplads, og Sønderborg en vigtig uddannelsesby.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Sønderborg Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Sønder Havnegade i Sønderborg løber langs den østlige side af Als Sund, der deler byen. Her er gaden set mod nord. Hvor Sønder Havnegade bliver til Nørre Havnegade, ses det store gavlmaleri, som den lokale kunstner Andreas Welin udførte, da Sønderborg var vært for Nordens største spejderlejr, Spejdernes Lejr, i 2017. Til højre for gavlmaleriet anes Kong Christian X’s Bro, der er en af de to broer, som forbinder byen over Als Sund.

.

Sønderborg Kommune har en befolkning på 74.220. Foruden den tidligere købstad Sønderborg og de tidligere flækker Nordborg og Augustenborg har kommunen 30 byer og 20 landsbyer. De ligger alle i et naturskønt morænelandskab, der er gennemskåret af tunneldale og omgivet af bælter, fjorde, sunde og vige. I de fem største byer, Sønderborg, Nordborg, Gråsten, Broager og Augustenborg, bor i alt 60 % af kommunens befolkning. Heraf bor størstedelen i Sønderborg, som er den dominerende by med universitet, de fleste af kommunens arbejdspladser, de største indkøbscentre, et omfattende kulturtilbud og den kommunale administration. Med sin centrale beliggenhed er byen desuden et trafikalt knudepunkt.

Sønderborg Kommune ligger på begge sider af Als Sund forbundet med Kong Christian X’s Bro og Alssundbroen, hvorfra Sønderborgmotorvejen fører til Sønderjyske Motorvej E45 ved Kliplev. Fra Alssundbroen fører en landevej mod Aabenraa forbi Vester Sottrup, Ullerup, Bovrup og Felsted. Fra Vester Sottrup leder en anden landevej tættere ved kysten gennem Blans og Varnæs, også til Aabenraa. Fra Kong Christians X’s Bro går en margueritrute gennem Gråsten og Rinkenæs til den tyske grænse.

Sønderborg Station, der ligger på Sundevedsiden af Sønderborg, har jernbaneforbindelse til Den Østjyske Længdebane via en stikbane til Tinglev.

Als Fjord kan krydses med færgen mellem Ballebro og Hardeshøj. Den blev oprindelig oprettet for at spare tid og kilometer for pendlere til Danfoss. Fra Fynshav er der færgeforbindelse til Bøjden på Fyn og til Søby på Ærø. Sønderborg Havn, som består af Nordhavnen og Sydhavnen, ligger på hver side af Kong Christian X’s Bro, og for fritidsfartøjer er der en række lystbådehavne på Als og Sundeved.

På Kær Halvø ligger lufthavnen, og ved Nordborg ligger en almen flyveplads.

Læs videre om

Kultur

Hvert år i september eller oktober hylder Gråsten gråstenæblet, hvor der ved de mange boder langs havnen bliver solgt æblekager, æbleflæsk, æblemost og endda æblesnaps. Der er også den traditionsrige æblesejlads på Flensborg Fjord samt æbleløb og æblekagedyst.

.

Kulturen i Sønderborg Kommune er uløseligt forbundet med ringridning og det sønderjyske kaffebord. Hertil kan føjes en alsidig udveksling med grænselandet, masser af sang, musik og teater, der lever side om side med et aktivt foreningsliv og den naturvidenskabelige oplevelsespark Universe Science Park.

Jævnt fordelt over kommunen ligger 28 kirker samt Sønderborg Slotskapel og Stenderup Frimenighedskirke. Området har interessante præstegårde, hvoraf ni er fredede i lighed med provstegården på Rosengade i Sønderborg. Landskabet præges også af ikke mindre end 17 herregårde, hovedparten oprindelig ejet af slesvigske hertuger, samt flere slotte, bl.a. Gråsten Slot, som siden 1935 har været i kongehusets eje.

Det musikalske landskab står også stærkt: fra det klassiske repertoire, som Sønderborg Musikforening og Sønderjyllands Symfoniorkester sikrer, over det rytmiske og jazzede, som spillestedet Sønderborghus lægger faciliteter til. Vil man hellere se teater, sikrer Sønderborg Teaterforening den mulighed med omkring 40 årlige forestillinger, der opføres forskellige steder i kommunen eller på Sønderborg Teater. Kommunen tilbyder også unge uddannelse i dramatik og dans på Als Performance Akademi eller på Sønderjyllands Danseakademi, hvis der danses klassisk ballet.

I det hele taget er der gode muligheder for sport og bevægelse, idet der findes flere idrætsanlæg pr. indbygger end landsgennemsnittet. Sammen med nabokommunerne har man etableret Sønderjysk Elitesport A/S, en professionel overbygning på eliteklubberne, og hvor man i Sønderborg Kommune satser på herrehåndbold.

Boldøjet kan også bruges ved den årlige ringriderturnering, som i hele Sønderjylland trækker folk af huse for at deltage i den traditionsrige begivenhed med musikoptog, turneringer og frokoster med ringriderpølser, en oprindelig tysk pølsetradition. I kommunen findes otte ringriderforeninger samt Ringridermuseet indviet i 2006. Ringridningens betydning afspejles også i kunsten, fx i Broager, hvor kunstneren Marco Evaristti i 2003 skabte en ringriderstatue til byens turnering nr. 100, og på Sønderbro i Sønderborg, hvor man finder Hans Pauli Olsens Ringriderstatuen.

Museet på Sønderborg Slot er en del af Museum Sønderjylland, som har det kulturhistoriske og arkæologiske ansvar i kommunen. På Als finder man en række mindre museer, der drives af frivillige kræfter, hvorimod Historiecenter Dybbøl Banke i Sønderborg er et statsstøttet oplevelsescenter, der fortæller om krigen i 1864. Den krig satte dybe spor, ikke kun i kommunen, men i hele landet og også i litteraturen, hvor så forskellige forfattere som Herman Bang og Hanne Reintoft har beskrevet krigens synlige og usynlige sår. I nyere tid har rappere og sangere som L:Ron:Harald, Clemens og Rikke Mølbæk Thomsen, der alle er opvokset i kommunen, bragt den sønderjyske dialekt og grænselandet som identitet ind i deres musik.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Lystsejlerne på Als Sund har tilpasset turen til den skemalagte åbningstid for Kong Christian X’s Bro. Sønderborg Kommune varetager driften af broen, som i perioden d. 1. april til d. 31. oktober åbner en gang i timen fra solopgang til solnedgang.

.

I forbindelse med Strukturreformen fusionerede den daværende Sønderborg Kommune d. 1. januar 2007 med seks mindre kommuner.

Den nye Sønderborg Kommune fik det højeste indbyggertal blandt de nye sønderjyske kommuner. Samtidig er den en af landets største industrikommuner. Det skyldes først og fremmest Danfoss, der samtidig med årtiers stærke internationalisering fortsat har hovedsæde i Nordborg på Als og er Sønderjyllands største arbejdsplads. Den største offentlige arbejdsplads er sygehuset i Sønderborg, der er en del af Sygehus Sønderjylland.

Flere af de fusionerende kommuner havde en stærk tradition for lokallister til kommunalvalget. Efter det første valg med den nye kommunegrænse i 2005 fik kommunen en socialdemokratisk borgmester, men fire år efter blev lokallistens spidskandidat ny borgmester. Efter valget i 2013 blev borgmesteren igen en socialdemokrat, men denne gang takket være støtte fra Slesvigsk Parti, der i løbet af 2010’erne var blevet en politisk faktor i kommunen.

Det socialt betingede udgiftsbehov i kommunen er væsentlig større end på landsplan. I 2020 var det 17 % over niveauet for landet som helhed.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner