Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Sønderborg Kommune.
Igennem perioden faldt antallet af beskæftigede i landbruget, og der skete en fraflytning fra landområderne. Væksten centrerede sig omkring byerne og i særdeleshed Sønderborg, hvor flere uddannelsesinstitutioner åbnede og tiltrak studerende.
Da Alssundbroen åbnede, blev Als yderligere forbundet med fastlandet, og det lettede pendlingen til de teknologivirksomheder, der etablerede sig frem mod år 2000.
Med Kommunalreformen i 1970 gik området fra at være fordelt på godt 20 kommuner til syv kommuner – Nordborg, Augustenborg, Sydals, Sønderborg, Sundeved, Broager og Gråsten Kommuner – foruden et meget lille hjørne af Bov Kommune. Hele området lå i Sønderjyllands Amt. Området umiddelbart syd for Augustenborg ved omfartsvejen overgik i 1971 fra Sønderborg til Augustenborg Kommune. Det lille stykke af Bov vest for Rinkenæs blev i 1974 indlemmet i Gråsten Kommune, hvorefter den nuværende Sønderborg Kommune var præcist fordelt på de syv kommuner, der blev slået sammen ved Strukturreformen i 2007.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
I 1970 havde den nuværende Sønderborg Kommune 72.842 indbyggere. Efter et svagt fald igennem 1980’erne steg befolkningstallet igen, og i 2005 havde området 76.459 indbyggere. Stigningen i befolkningstallet skete primært i byerne, mens landområdernes indbyggertal generelt faldt. Befolkningstallet voksede især i Sønderborg, der tiltrak mange studerende og således gik fra 24.526 indbyggere i 1970 til 27.371 i 2007.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Kong Christian X’s Bro i Sønderborg var den eneste faste forbindelse til Als. Med den øgede biltrafik på hovedvej 8 til Fynshav samt pendling til Danfoss var broen blevet en trafikal flaskehals, og i 1981 blev den nye firsporede bro hen over Als Sund nord for Sønderborg indviet. Samtidig blev der anlagt en omfartsvej nord om byen på Alssiden.
I 1983 blev den gamle færgeforbindelse Mommark-Søby (Ærø Kommune) genoptaget med en bilfærge. I løbet af perioden blev Sønderborg Lufthavn udvidet med en længere landingsbane, hangarer, parkeringsfaciliteter m.m. for at facilitere den øgede flytrafik. Cimber Air, der var grundlagt af Ingolf Nielsen i 1966, var en af hovedaktørerne i lufthavnen med fly til både danske og udenlandske destinationer.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Kommunens erhvervssammensætning var i høj grad påvirket af den store koncentration af industrier især inden for metal og elektronik. Danfoss fortsatte sin succes på Als, men udvidede også produktionen til andre lokaliteter, fx til Gråsten i 1970.
På Als opstod der en form for klyngeindustri med teknologivirksomheder, der kunne nyde godt af hinandens arbejdskraft, bl.a. LINAK i Guderup, der fra at være et traditionelt maskinbyggeri i løbet af 1980’erne begyndte at producere udstyr til styring og justering af hospitalssenge, hævesænke- borde m.m.
I både Sønderborg og Gråsten var der i 1920’erne blevet oprettet andelssvineslagterier, og i 1970 skete der en slagterifusion mellem andelsslagterierne i Sønderborg, Gråsten og Aabenraa (Slagteriregion Syd). I den forbindelse blev et nyt stort slagteri ved Blans på Sundeved oprettet i 1977. I 1990’erne skete der en fusion med Danish Crown.
Landbruget blev i denne periode koncentreret på færre hænder, hvilket bl.a. ses af erhvervsfordelingen. I 1976 ernærede 7,9 % sig ved de primære erhverv (landbrug, skovbrug og fiskeri). I 2006 var dette faldet til blot 3,1 %. Industrien beskæftigede 32,6 % i 1976; i 2006 29,6 %. I samme periode steg andelen inden for handel og servicefag, hvor der i 2006 var 57,9 % beskæftiget mod 46,6 % i 1976.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Ved folketingsvalget i 1971 dominerede Socialdemokratiet stadig, med 17.836 stemmer ud af de 40.828 afgivne i det nuværende kommuneområde. Ved valget i 1973 skete der store forskydninger. Socialdemokratiet tabte næsten 5.000 stemmer, men forblev dog det største parti med 12.880 stemmer. Også Det Konservative Folkeparti mistede omkring 3.000 og fik i alt 4.527 stemmer. De store vindere var Fremskridtspartiet med 8.607 stemmer og Centrum-Demokraterne med 2.906 stemmer. Sidstnævnte sikrede sig bl.a. resultatet ved at gå i forbund med Slesvigsk Parti, hvis kandidat, chefredaktør Jes Schmidt, blev valgt til Folketinget.
På lokalpolitisk plan stod Socialdemokratiet stærkt i byerne. I Sønderborg var der fx socialdemokratiske borgmestre i 52 år i træk frem til 1997, og i Nordborg var der uafbrudt socialdemokratiske borgmestre i perioden. I de mindre industrialiserede områder dominerede Venstre eller, som på Sydals, en lokalliste.
Mere om politik i kommunen
Efter Kommunalreformen i 1970 overgik Landshospitalet i Sønderborg fra staten til amtskommunen og kom til at hedde Sønderborg Sygehus. I perioden 1975‑85 blev det gamle sygehus kraftig udbygget med et helt nyt hospitalskompleks med plads til 409 senge. Omkring årtusindskiftet var sygehuset en af kommunens helt store arbejdspladser med ca. 1.350 ansatte.
Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen
Kommunen var hjemsted for en lang række uddannelser. I 1977 åbnede Alssundgymnasiet i Sønderborg, så byen sammen med Statsskolen havde to almene gymnasier. I slutningen af 1990’erne åbnede en afdeling af Syddansk Universitet (den tidligere handelshøjskole og teknikum) i Sønderborg. Desuden var der fortsat sygeplejerskeuddannelse, håndværkerskole, handelsskole og sergentskole, mens der i Gråsten fortsat var landbrugsskole.
Mere om skole og uddannelse i kommunen
Læs mere om historie i Sønderborg Kommune
Læs også om
Se alle artikler om 1970-2007
