Allerede i 1700-tallet blev den 39 ha store, lavvandede Oldenor syd for Nordborg afspærret fra Mjels Vig af en 50 m lang dæmning. Fra 1865 blev søen tømt for vand og udnyttet til græsning og høslæt. Efter 2. Verdenskrig blev den lavtliggende søbund kultiveret og opdyrket med korn, men jordbunden satte sig, og drænrørene kom til syne i overfladen, hvor de blev ødelagt af landbrugsmaskinerne. Resultatet var, at markerne blev vådere og vådere, og i 1980’erne måtte korndyrkningen opgives.
Husholdningerne i det hastigt voksende lokalsamfund samt Danfoss og andre industrier brugte store mængder vand. Samtidig pumpede den slidte vandpumpe, der holdt Oldenor tør, hvert år 1,5 mio. m3 ferskvand ud i havet. Det gav problemer med grundvandet, og der var risiko for indtrængning af saltvand i de slunkne drikkevandsreservoirer under hele Nordals.
Den daværende Nordborg Kommune gik derfor sammen med Sønderjyllands Amt og Skov- og Naturstyrelsen om at genskabe en større sø, der kunne bidrage til at fylde grundvandsmagasinerne og holde saltvandet ude. Med vedtagelsen af Naturforvaltningsloven i 1989 blev det muligt at søge penge til både forundersøgelser, arealkøb, anlægsarbejder, informationstavler og naturovervågning, og vedtagelsen af genopretningen af Oldenor gik derfor glat igennem hos både lodsejere, kommune, amt og stat.
I september 1993 blev pumpen slukket, og den gamle sø dukkede atter op i landskabet. Forinden var der fældet træer, ryddet buske, bygget stemmeværk, nedrevet et gammelt hus og anlagt stier og en p-plads, så alt var klart, da Oldenor officielt blev indviet d. 14. oktober samme år. I alt havde projektet kostet 4 mio. kr., svarende til 6,3 mio. kr. i 2019-værdi.
