For at kunne beskytte hovedstaden og håndhæve Danmarks suverænitet og neutralitet i tilfælde af en krig anlagde man fra 1885 en række forter og batterier i Øresund og på den sydlige del af Amager som del af Københavns Befæstning. I tiden op til 1. Verdenskrig overhalede den teknologiske udvikling store dele af befæstningen, fordi moderne kanoner havde en langt større rækkevidde. De eksisterende forter kunne derfor ikke holde en fjende på tilstrækkelig stor afstand til, at man kunne forhindre et bombardement af hovedstaden. I 1909 blev det derfor besluttet at opføre en række kanonstillinger længere mod syd, bl.a. Masnedø Fort ved Storstrømmen og Mosede Batteri i Køge Bugt. Samtidig var det vigtigt for Danmark at kunne hævde sin neutralitet ved at afvise skibe fra krigsførende magter i danske farvande. Frygten var, at landet kunne komme på mellemhånd mellem stormagterne i en kommende krig.
Mosede Fort
Anlæggelsen af Mosede Fort
Mosede Batteri – eller Mosede Fort, som det oftest kaldes – blev bygget 1913‑16 som et kystbatteri helt ud på stranden i den nordlige del af Køge Bugt. Batteriet blev anlagt som mange af de øvrige batterier og forter i Københavns Befæstning som en nedgravet betonkonstruktion med kaserne og ammunitionsmagasiner under et åbent dæk til opstilling af seks kanoner. Det hele blev omgivet af en høj jordvold og en tør grav, der kunne beskydes med maskingeværer. Straks efter udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 viste fx det tyske angreb på Antwerpen, at betonforter havde vanskeligt ved at modstå bombardementer med meget svære kanoner støttet af opklaring fra luften. Allerede under byggeriet af Mosede Batteri valgte man derfor at ændre konstruktionen og opstille batteriets seks 12 cm-haubitser i bedre skjulte stillinger nogle hundrede meter nord og syd for fortet, som til gengæld blev udrustet med luftværnskanoner. Fortet blev taget i brug ved udbruddet af 1. Verdenskrig, og det var fra 1916 og krigen ud fuldt bemandet med omkring 100 soldater.
Udbygningen af forsvarsanlægget
Mosede Batteri skulle også indgå i forsvaret mod et landangreb på hovedstaden. Også her havde man brug for en fremskudt stilling foran Vestvolden, der kunne holde en fjende på så stor afstand, at hovedstaden ikke kunne beskydes med svære kanoner. Fra efteråret 1915 begyndte man derfor at bygge Tunestillingen, som var et 22 km langt forsvarsanlæg gennem det flade hedelandskab fra Mosede over Tune og til Roskilde Fjord. Placeringen blev også valgt for at beskytte Københavns primære vandforsyning, som siden 1909 kom fra området mellem Ishøj og Tune. Tunestillingen bestod af systemer af skyttegrave, pigtrådsspærringer, kanonbatterier og op imod 5.000 jord- eller betonrum. Det hele blev gravet af ingeniørsoldater helt frem til krigens slutning.
Fra militært anlæg til museum
Krigen kom aldrig til Mosede eller Tune, og frem til 1970 blev Mosede Batteri kun anvendt som først interneringslejr for krigsfanger og senere som øvelsesområde for Hjemmeværnet, fra 1970 som offentlig strandpark. I 2007 overgik fortet til Greve Kommune, som fra 2010 restaurerede kasematterne på fortet. Et museum blev etableret, med fokus på historien om danskerne under 1. Verdenskrig 1914‑18. Museet, der er en del af Greve Museum, åbnede i 2014 på hundredåret for udbruddet af 1. Verdenskrig.
Gennem skiftende udstillinger aktualiserer museet historiens betydning i samtiden, fx med udstillingen På kanten af krig. Flere nye formidlingsmetoder anvendes af museet som en virtual reality-dokumentarfilm om 1. Verdenskrig og lydbænke i området. Fortet har også været brugt til kulturelle arrangementer, bl.a. kunstudstillinger og foredrag.
Videre læsning
Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Greve Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Kirker i Greve Kommune
- Greve Præstegård
- Gjeddesdal
- Byggeskik i Greve Kommune
- Billedkunst i Greve Kommune
- Litteratur i Greve Kommune
- Musik i Greve Kommune
Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv
