Tidslinje over oldtiden i Greve Kommune,

.
Fibula fra kvindegraven ved Tune fra romersk jernalder, ca. 260-320. Den store rosetfibula, navngivet efter de runde udsmykninger, har prydet kvindens bryst sammen med fire mindre fibulaer. Spændet har været mere til pynt end praktisk brug og har vist rigdom og status. Kvinden, der blev begravet med spændet, døde i en alder af mere end 45 år og har formodentlig tilhørt en slægt med magt og anseelse i landsbyen og nærområdet.
.

Greve Kommune er rig på fund af fortidsminder. Dette skyldes ikke mindst større udstykninger og udvikling af infrastruktur, som har medført arkæologiske undersøgelser. I den kystnære zone, som oprindelig var præget af lave strandenge med laguner, er der gjort mange fund fra ældre og yngre stenalder, ligesom der på de tørre holme har været gravhøje. Gravhøje er også lokaliseret længere inde i landet side om side med bebyggelse fra både bronze- og jernalder.

Ældre stenalder

De ældste spor af mennesker i kommunens område er genstande og bopladser fra Kongemosekulturen (ca. 6400-ca. 5400 f. Kr.) fundet i Karlslunde Mose, dateret til ca. 6000 f. Kr. Der er i samme område, i Karlslunde Mose, også fundet bopladser fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.). Både i Karlslunde Mose og langs den sydlige del af kommunens kyststrækning opholdt datidens jægere sig på sæsonprægede fiske- og jagtbopladser.

Yngre stenalder

I yngre stenalder (ca. 3950‑1700 f. Kr.) vandt agerbruget frem. Samtidig fandt der stadig omfattende fiskeri sted fra de kystnære bopladser. Længere inde i landet ryddede de tidlige bønder skov med henblik på at dyrke jorden. De fleste spor fra perioden udgøres af løsfundne flintredskaber. Syd og vest for Tune er der dog registeret enkelte storstensgrave fra tiden ca. 3500-ca. 3200 f. Kr., og udgravninger syd for Tunegård har afsløret spor efter langhuse, der er kulstof 14-dateret til ca. 2400-ca. 2300 f. Kr.

Bronzealder

Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) er med sine karakteristiske gravhøje i dag den mest synlige af oldtidens perioder. Højene blev anlagt i ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.), og størstedelen af dem er siden blevet nedpløjet eller sløjfet; ved Tune findes dog flere bevarede høje. Der er derimod ikke fundet bebyggelsesspor fra ældre bronzealder. De ældste sikre spor af periodens langhuse stammer fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.) og er dukket op sporadisk i forbindelse med større jernalderudgravninger.

Jernalder

Ældre jernalders bebyggelse (ca. 500 f. Kr.-375 e. Kr.) er især belyst ved omfattende udgravninger øst for Kildebrønde. Her er der undersøgt en tidlig landsbydannelse, der bestod af mindst ti gårde, som i løbet af sin funktionsperiode, ca. 400-ca. 100 f. Kr., har rummet mere end 110 langhuse og mange mindre økonomibygninger, heriblandt de karakteristiske små staklader. Fund af forkullede korn og dyreknogler i landsbyens hustomter og affaldsgruber giver indblik i landsbybeboernes livsgrundlag. Typisk for perioden var byg den dominerende afgrøde, mens husdyrholdet omfattede kvæg, får, svin og heste. Der er også påvist både udvinding og smedning af jern.

Der er kun kendskab til få gravfund fra området, fx er der fundet en brandgrav ved Kildebrønde, og ved Tune er der undersøgt en gravplads fra romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) i tilknytning til en bebyggelse. I en af gravene var en kvinde fra samfundets elite gravlagt med et rigt udstyr, der omfattede en guldfingerring, dragtspænder af sølv og importerede glasperler.

Der er kun et sporadisk kendskab til yngre jernalder (ca. 375-ca. 800) i området. Detektorførere har fundet dragtspænder, der menes at afspejle velstand i området, og øst for Greve er der udgravet bebyggelsesspor fra 400‑500-tallet.

Vikingetid

Bebyggelserne fra vikingetiden (ca. 800‑1050) er især lokaliseret omkring nuværende bebyggelse. Der er således udgravet vikingetidsgårde ved både Greve og Karlslunde. Enkelte detektorfund af udenlandske sølvmønter og vægtlod vidner om handelsaktiviteter, og at grupper i området havde kontakter med fjerne egne.

Der er kendskab til én runesten fra området, der menes at være fra vikingetiden, nemlig Tunestenen, som skulle være fundet ved Baldershøj i Tune Sogn. Runestenen er siden gået tabt, men indskriften kendes fra en tegning fra ca. 1773, hvor runerne »…k: rAuna … Auna« kan læses, men den sproglige mening er uvis.

Videre læsning

Læs mere om historie i Greve Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid