1850-1920 i Greve Kommune | lex.dk

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Greve Kommune.

Trap Danmark.

Licens: Begrænset anvendelse

Danmarks første vandmejeri blev sat i drift på Gjeddesdal Gods i 1868. Spandene med mælken stod i koldt vand, så mælken blev nedkølet, hvorefter fløden steg op til overfladen. Her ses en tilbageværende bygning fra vandmejeriet. I 1876 blev verdens første mælkecentrifuge opstillet på godsets mejeri.

Nana Reimers / Trap Danmark, 2020.

Licens: Begrænset anvendelse

Landbruget dominerede i erhvervsmæssig henseende. Mejeridrift, hvor der blev indført ny teknologi, fik stor betydning. Sidst i perioden begyndte der at komme sommerhusbyggerier langs stranden.

Administrativ inddeling

I 1850 fordelte det nuværende kommuneområde sig på fire sognekommuner, som alle lå i Københavns Amt og Roskilde Amtsrådskreds. I 1905 blev Snoldelev-Tune Sognekommune delt i to. Den halvdel, der nu ligger i Greve Kommune, blev til Tune Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Igennem hele perioden var der en moderat befolkningsvækst i det område, der i dag udgør Greve Kommune. Generelt var befolkningsvæksten lidt lavere her end i Danmark generelt, specielt fordi der skete små fald i befolkningstallet i 1880’erne – fra 3.118 i 1880 til 3.057 i 1890 – og anden halvdel af 1910’erne – fra 4.153 i 1916 til 3.756 i 1921. Sidstnævnte skyldes formentlig afslutningen på 1. Verdenskrig og nedlæggelsen af de militære stillinger. Over hele perioden oplevede Tune næsten en fordobling af befolkningstallet fra 533 i 1850 til 1.026 i 1921.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Landsbyerne fungerede stadig som centrum for handel og håndværk på landet, og vejnettet afspejlede denne struktur. Strandvejen langs kysten, som i århundreder havde været hovedvejen mod syd ud af København, var under afvikling efter anlæggelsen af Køgevejen mellem Taastrup og Køge fra 1786. Mod slutningen af perioden fik den gamle vej en opblomstring, da de første sommerhuse blev bygget langs vandet.

I løbet af perioden blev Køgevejen afgørende for landsbyernes udvikling i området. Ved Kildebrønde opstod en landevejsby med kro, mølle og vognfabrik som fremtrædende bygninger langs vejen. Ved landsbyerne Greve og Karlslunde voksede byerne ud til landevejen, og butikker og servicebygninger opførtes langs vejen.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbruget var det altdominerende erhverv gennem perioden. Bønderne gik tidligt over til selveje, hvilket medførte en betydelig vækst i antallet af gårde, da jorderne blev opdelt for at tilgodese flere arvinger. Nogle gårde blev også udstykket til husmandsbrug, og generelt var der gennem hele perioden en stigning i antallet af husmænd og jordløse landarbejdere.

Det var især mejeridriften, der fik betydning. Tune Landboskole (etableret 1871) uddannede frem til omkring år 1900 næsten 1.000 mejersker. Samtidig samarbejdede skolen med bønderne på egnen, som inspireredes til at fremstille kvalitetsprodukter. Gjeddesdal Gods var blevet oparbejdet til et mønsterlandbrug. Her oprettedes i 1868 Danmarks første vandmejeri, og i 1876 blev der opstillet den første mælkecentrifuge. Mejerierne på Greveegnen var fra 1870’erne små private foretagender, som med tiden afløstes af større andelsmejerier som Korskilde Andelsmejeri fra 1890, Allershøj Andelsmejeri ved Tune fra 1892, Bækgaard Andelsmejeri fra 1895 og Karlslunde Fællesmejeri fra 1901.

Langs kysten begyndte efter år 1900 en markant ændring af kulturlandskabet. Ved udskiftningen havde gårdene fået en strandlod, der modsvarede gårdens jordtilliggender. Den sandede jord langs stranden blev af bønderne anset for nærved ubrugelig. Strandlodderne blev opkøbt af københavnere, beplantet med granplantager og æbleplantager, og der blev bygget fritidshuse til den øvre middelklasse.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Greve Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920