Den varme sommer med en gennemsnitstemperatur på hele 16,8 °C var muligvis årsagen til, at hedelyngens blomstring i 2019 blev ud over det sædvanlige, og som resten af det danske hedeareal strålede Randbøl Hedes lyngklædte bakker i dybe rosa nuancer sensommeren igennem. De blomstrende hedearealer på Randbøl Hede er dog under pres, og bl.a. luftbåren kvælstof betyder, at lyngen fortrænges af blåtop og andre græsser.
.
Hvis der fandtes danske ornitologer, som ikke allerede kendte til Randbøl Hede, så var det slut i 1934, da det store hedeareal blev det første sted, hvor storspoven med sikkerhed ynglede i Danmark. Og det var en sensation, for allerede midt i 1800-tallet havde jagt udryddet den store vadefugl, og det var usikkert, om den øgede beskyttelse, som fulgte med Jagtloven fra 1931, ville bringe fuglen tilbage. I dag yngler storspoven med nogle ganske få par på Randbøl Hede, og med lidt held kan man stadig høre dens melodiske og melankolske fløjten, når den flyver over heden.
.

På tværs af grænsen til Billund Kommune, i det flade, flyvesandsprægede slettelandskab i Vejle Kommunes sydvestlige hjørne, ligger den store Randbøl Hede, som med sine ca. 800 ha udgør en af landets største indlandsheder. På denne del af Grindsted Hedeslette, umiddelbart vest for Hovedstilstandslinjen og Den Jyske Højderyg, skabte smeltevandet fra istidens gletsjere et fladt slettelandskab, som sandflugten efterfølgende overlejrede med flyvesand. De store sandmængder ses overalt på heden, men træder særlig tydeligt frem i vindbrud og indsander som Staldbakkerne i nord.

I et forsøg på at opdyrke heden blev tyskere fra 1760 lokket til området med udsigt til bl.a. gratis jord og bolig samt skattefrihed og frihed for soldatertjeneste. Der blev oprettet tre kolonier: Frederikshåb, Frederiksnåde og Moltkenberg, hvor 86 tyske familier slog sig ned. Selv om kartoffeldyrkningen havde en beskeden succes, slog opdyrkningen fejl. Jorden var for mager, og forholdene for barske, og i 1766 var der kun 12 familier tilbage. Efterfølgende fik heden mere eller mindre lov at passe sig selv, hvilket også blev understreget i fredningerne fra 1930’erne og frem.

Resultatet var dog, at Randbøl Hede langsomt groede til, og i 1980’erne måtte man dispensere fra de stramme fredningsbestemmelser, så der kunne foretages naturpleje. Siden da har Naturstyrelsen drevet området med både slåning, fældning, afbrænding, jordbehandling og græsning. Selv om det efterhånden er lykkedes at genskabe store områder med lynghede og hedemose, ligger meget af især den østlige del af området stadig hen som overdrev.

Mens overdrevene domineres af græsser som blåtop, bølget bunke, fåresvingel og engrapgræs, er det dværgbuske som hedelyng og revling, der råder på de gamle hedearealer. Dertil kommer en række sjældenheder som alm. ulvefod, alm. månerude, vårkobjælde, guldblomme og mosetroldurt, som dog trues af græsset blåtop, der med stor hast breder sig ud over både hede og overdrev.

Også dyrelivet gør sig bemærket. Både markfirben og hugorm er almindelige, og har man øjnene med sig, kan man mellem lyngen og på de blottede sandflader møde varmekrævende insekter og edderkopper som lyngløber, klitplasterbille, brun og grøn sandspringer, uralmyre og mariehøneedderkop. Tidligere husede Randbøl Hede også en bestand af den ikoniske urfugl, men den forsvandt fra området i 1992 og betragtes i dag som uddød i Danmark. Fuglelivet på Randbøl Hede er dog stadig rigt, og gennem tiden er der registreret ca. 150 forskellige fuglearter i det store område. Blandt dem er sjældenheder som storspove og trane, der begge yngler i de fugtige hedelavninger og -moser.

I perioden 1932‑52 blev ca. 760 ha af Randbøl Hede fredet. Derudover er heden udlagt som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Vejle Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land