Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221819
Sted- og lokalitetsnummer
140212-9
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 174 e.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Bøgehøj", en ikke særlig godt bevaret runddysse.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1931
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1970
Museal besigtigelse - Kulturhistorisk Museum Randers
1973
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. 6-sidet kammer af kløvede sten - indgang SØ. Overligger mangler indre mål (2,1 x 1 x 1,2 m.). 11 store op til 1,7 m. høje randsten bevaret - 7 i N, 4 i Ø. På N-siden stor dynge marksten. *************************************** Genbesigtigelse 29.4.1987: Megalitrest i form af det NØ-lige hjørne af en Ø/V-orienteret langdysse med 11 ret store randsten, alle stående: i N 8, i Ø 3. Randsten mangler i S og V. Kammeret er polygonalt, sat af 6 helleagtige, flade bæresten og med åbning i S. To af bærestenene, der viser tendens til spaltning, er i ældre tid udspækket med cement, der dog næppe har nogen virkning længere. Restaurering af disse sten bør overvejes, da frostsprængning antagelig ellers vil ske inden for en overskuelig fremtid. På den SØ-ligste randstens inderside ses 12 skåltegn. Stenen er derfor sandsynligvis en dæksten, fejlplaceret i forbindelse med restaurering. Se JGB film 1, opt. 19. På N-siden og Ø-siden beskedne mængder marksten. Ingen påtaleværdige forhold. JGB Bevoksning: 1980: Græs.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bevokset med græs, løvtræer bl.a. en hyld i kammeret og et stort træ midt i randstenskæden mod nord. Synlig fra offentlig vej.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links