Rundhøj, mv., Christinebjerg (#1)

©

Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
2117108
Sted- og lokalitetsnummer
140115-24
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Begravelse, uspec undergruppe, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.)

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJvf. N01 592/39. Sb. 14.01.15-24 a og 24 c. 17-8-39 Til Nationalmuseet I. Hermed Sagen 592/39 Tøstrup. Jeg saa i Aftes paa Højene og talte med Boelsmand Alber og Lærer Andersen. Vi naaede da til følgende Ordning: Den nordligste og største af Højene, der ligger paa Randen af en meget dyb, hidtil af Kommunen drevet Grusgrav og som antagelig er udgravet til Bunds, indstilles af N.M. til Fredningsnævnet til Frigivelse, den er af meget ringe Værdi som Mindesmærke og ligger meget udsat for Nedstyrtning, selv om der ikke graves mere Grus. Den anden, mindre, sydlige Høj fredes derimod, den er ganske vist kun lille, men Beskadigelserne er overfladiske, der er gravet noget af Sydsiden i ældre Tid og en lille, smal, lidet dyb Grøft fører fra Sydsiden til henimod Midten, denne Grøft, der næppe har berørt Højens Centralgrav, lovede Ejeren at fylde, saafremt den anden Høj, der er mest udsat ved Grusgravningen, bliver frigivet. Jeg medsender en Koncept til skrivelse til Nævnet. ...[Fortsættes].
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Grus-/sandgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Aflysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJvf. N01 239/47. Jeg Undertegnede erkender herved at jeg over for Nationalmuseets Repræsentant har Testamenteret en af mig funden Urne som er fundet paa Museums Sognebeskrivelse 24a Tøstrup Sogn. Arvingerne er underrettet om ovenstaaende Overenskomst. Tøstrup Mrk. d 25/10 1947 Chr. G. Alber.
1947
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Dagene 24/10-25/10 undersøgtes Højen Sb. 24a. Af Højen var kun ca. 1/3 af østre Del tilbage. Højfylden var en for Spaden næsten uigennemtrængelig Blanding af større og mindre Sten samt Grus og en halv Meter ud fra Højens østre Fod var en Fodkrans af tætpakkede Koltringer, denne Fodkrans lod vi blive stående. En Nedgravning 1½ m bred i N-S og så lang som den tilbageværende Del af Højen i Ø-V blev ført til Undergrund uden at det mindste Spor af Grav viste sig. Derefter blev den resterende Højside jævnet ud efter Hr. Albers Ønske. København 31/10-1947 Hans Norling-Christensen

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links