Faktaboks
- Kommune
- Holbæk Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 302411
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030705-2
- Anlæg
- Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Dragehøi
8931 oversigt
Original fredningstekst
Fælles kort for 3024-10, 11. Tingl.: 26/3 1932 Gdr. Hans Pedersen og hustru, Tobjerggaard. Diplom. "Dragshøj", 27 x 17 m. Øst- og sydsiden noget afgravede. I syd- siden ses 2 sten.
Undersøgelseshistorie
- 1891
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid11' høi. Diameter V.- Ø. 45', N.- S. 49'. I Høiens sydl.Side staa en lille Kiste af 2 Sidestene og 2 Endestene, den sydl.Sidesten ligger paa Fladen, den ligner et Gravsted fra Stenalderen. Indvendig: V.- Ø. 4 3/4' lang, 1 1/12'- 1 1/4' bred. Foreslaaede fredlyste [sb.1-2] ved Enkens Død. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Dragshøj", 2,7 x 17 m., Øst- og Sydsiden noget afgravede. I Sydsiden ses 2 Sten.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDragshøj (Dragehøj på 4 cm kort). Højen måler ca 4x17x17 m med lidt uregelmæssig hvælvning, ret stejl side mod Ø og en ældre indgravning fra S. Heri ses lidt under højtoppen 1 aflang bæresten i Ø-V'lig retning og 1 kortere i N, antagelig fra dyssekammer og 1 afvæltet dæksten? lidt S herfor ned ad siden, min.mål ca 1,2 (stenen kan mærkes i denne længde) x 0,5 m bred. Højen er 4-kantet afpløjet (mål angivelse på 27 m må være forkert, højfod velbevaret). Den ligger nær anden stor høj, dog indenfor et "cirkulært" sommerhusbyggeri, fra toppen dog udsyn over fjorden. Sommerhuse udenfor 100 m' zonen, kun gården indenfor. Ligger i dyrket mark. . ** Seværdighedsforklaring ** Stor høj, nær anden høj, højt i terræn. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stenkiste
Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
