Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302424
Sted- og lokalitetsnummer
030705-13
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Et dyssekammer, retning NV-SØ. 4 sidesten og 1 dæksten er tilbage.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt ødelagt Kammer, Retning Nv.- Sø. 4 Sidestene og 1 Dæksten ere tilbage.
1946
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLigger i bedste velgående 1950. Restaureret 1950.
1950
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEr i 1932 bortaget, for en del Aar siden. Kjær.
1958
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt dyssekammer, retning NV-SØ. 4 sidesten og 1 dæksten er tilbage. @ 354/57 ang. denne fredning.
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Dyssekammer i højrest, der måler ca 0,8x4,5 i Ø-V'lig retning, kamret omtrent 5-kantet med en NV-SØ'lig retning. 1 bæresten NV, 2 SV, 1 SØ og åbning mod NØ, 1 dæksten, der rager ca 2 m op over høje. Indre mål er ca 1,7x1,4x1,3 m høj. Bevokset med græs og brændenælder (og brændenælder i kant af kammer). Den ligger ret højt i et åbent landskab, omtrent 200 m fra landevej. Der er muligvis tidligere været sprængt noget af dækstenen mod SV, hvor den ikke hviler på en "bæresten". ** Seværdighedsforklaring ** Ret stort dyssekammer i åbent landskab med vidt udsyn.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links